Peter Hansen: Sønderborg fik ikke forslag igennem på KL-årsmøde

Arkivfoto
Arkivfoto
19. marts 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmesterkandidat Peter Hansen, Venstre, skriver:

I den forgangne uge var jeg med til årsmøde i Kommunernes Landsforening.

Det er nogle spændende dage, hvor der er fokus på kommunernes rammevilkår, samt gode debatter.

Det er efterhånden blevet en fast tradition at Enhedslisten prøver at fremsætte dagsordensforslag til selve årsmødet, hvor man ønsker at fremme en sag fra Enhedslisten. Et forslag kan kun fremsættes, hvis det kommer via et byråd og i år var det så lykkedes dem, at få Sønderborg Byråd i ”fælden”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forslaget lød i grunden ganske harmløst:

”KL arbejder for at Regering og Folketinget i udmøntningen af en kommende forsyningsstrategi tager hensyn til at sikre vilkår, som fastholder og udvikler en decentral forsyningssektor med forankring i kommunerne og de lokale samfund gennem direkte og indirekte ejerskab af forbrugerne”

I motivationen i Byrådssalen i Sønderborg sagde Enhedslistens medlem, Anders Brandt, at forslaget bl.a. skulle sikre ”at Venstres kapitalistiske venner ikke skulle fylde lommerne”. Det fik Jesper Kock fra Socialdemokraterne til at rejse sig og sige, at han ikke kunne støtte et forslag med den retorik. Respekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvsagt kunne vi i Venstre ikke støtte forslaget med den argumentation. Vi syntes også, det ville binde KL i deres forhandling om en god aftale.

Hvordan gik det så med forslaget på KLs møde?

Forslag i modvind

Jo, borgmester Erik Lauritzen gik på taler stolen og fremførte forslaget. Alle midler blev brugt. Selv Project Zero, vores alles fælles fyrtårn, skulle ind i kampen.

Efterfølgende sagde borgmesterens kollega fra Århus, Jacob Bundsgaard, at KL ikke kunne støtte forslaget, da det ville binde KL alt for meget. Der er forskel på at drive forsyning på Fanø og i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter var Anders Brandt på talerstolen og forsvare sit forslag. Han glemte bare lige at nævne sin motivation af forslaget i byrådssalen. Den med at fylde vennernes lommer. Det mindede jeg ham som om, da jeg gik på talerstolen.

Ingen af talerne – udover en håndfuld fra Enhedslisten – kunne bakke op om forslaget. Det faldt også med et brag, da det kom til afstemning.

Tilbage står en fuldstændig afpillet borgmester og en flertalsgruppe i Sønderborg Byråd, der i denne sag agerede nyttige byrådsmedlemmer for en Enhedslisten, der havde brug for en platform.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var ikke særligt kønt at se på.

Håber det er sidste gang, at Sønderborg skal misbruges af et revolutionært parti, der har som program at nationalisere samfundet og nedlægge forsvaret.