Praktikanter fik udfordringer og ansvar i Broager Sparekasse

Arkivfoto
Arkivfoto
20. marts 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Som praktikanter i Broager Sparekasse får Michelle A. Pedersen og Martin Kock en forsmag på, hvilke udfordringer og ansvar man får som ansat i en lille organisation i et lokalt pengeinstitut.

“Det er helt vildt spændende at være i praktik på den her måde. Vi får indblik i, hvordan vores fremtidige professionelle arbejdsliv kan komme til at se ud. Og i Broager Sparekasse har vi fået lov til at arbejde med mange forskellige opgaver”, siger Martin Kock.

“Vi startede begge inden sommerferien som studentermedarbejdere. På den måde var vi med til at dække ind i ferier og andre travle perioder. Så vi kender i forvejen organisationen og arbejdsgangene”, siger Michelle A. Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er 55 medarbejdere i Broager Sparekasse, og derfor har praktikanterne været i berøring med hele organisationen i løbet af praktikperioden.

“Når organisationen ikke er større, giver man en hånd med alle steder. På den måde har vi både betjent telefoner, kassen og mail”, siger Michelle A. Pedersen.

Fra praktikanter til trainees

Det betaler sig at gøre en indsats i sin praktikperiode. For både Martin og Michelle har praktikopholdet betydet, at de fortsætter i Broager Sparekasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har været rigtig glade for vores praktikanter, og har derfor valgt at tilbyde både Michelle A. Pedersen og Martin Kock en trainee-stilling, når de er færdige med finansøkonom-uddannelsen”, siger underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard.

Praktikanterne starter officielt efter sommerferien i år, og herfra skal de være finans-trainees i to år – det man i gamle dage kaldte “elev”. Herefter kan de kalde sig privatkunderådgiver.

“Det er planen at vi beholder begge to i organisationen, så vi på den måde holder “fødekæden” ved lige. Der vil naturligt være udskiftning af medarbejdere, og på den her måde kan vi selv være med til at lære vores medarbejdere op. Så skal vi ikke ud og lede efter medarbejdere hos andre pengeinstitutter”, siger Morten Vestergaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broager Sparekasse åbner snart for ansøgninger fra nye praktikanter.

Praktik som finansøkonom

Broager Sparekasses nuværende to praktikanter er i praktik i forbindelse med deres finansøkonom-uddannelse, som de læser på Erhvervsakademi SydVest.

Praktikopholdet har en varighed på 3-4 måneder, og svarer til et fuldtidsjob.

Praktikforløbet ligger som afslutning på uddannelsen, hvor en hovedopgave til sidst skal skrives og forsvares ved eksamen.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...