Tre indbrud på Als – en mand er anholdt

6. oktober 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Omkring kl. 01 natten til torsdag blev der smidt en sten gennem en rude hos en læge på Tandsbjerg i Sønderborg.

“Herefter har der været nogen indenfor, men vi endnu ikke, om de har stjålet noget”, siger Svend Erik Lassen fra det lokale politi.

“På Alssund Gymnasiet og på Alssund Børne og Ungdomscenter har der også været indbrud natten til torsdag og også de steder er der smidt en sten gennem en rude”, siger Svend Erik Lassen til SønderborgNYT.

Ved tre-tiden ser en politipatrulje en bil på Ellegaardvej.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Bilen har franske plader, så betjentene vil tjekke den efter, men den prøver at smutte fra dem”, siger Svend Erik Lassen. Bilen med de franske plader kører ind på Hotel Scandics parkeringsplads, hvor tre yngre mænd stikker af.

“Betjentene løber den ene – en 24-årig mand fra København – op”, siger Svend Erik Lassen.

De franske nummerplader er fra en anden bil. De rigtige ligger i bagagerummet og bilen er stjålet i Aalborg sidst i september.

“Vi har en mistanke om, at de tre mænd står bag de tre indbrud. Men det skal jo bevises”, siger Svend Erik Lassen.