Tre nye påsatte brande i nat i Sønderborg – beboere evakueret

7. juli 2016 112 Skrevet af: Michael Kjær

Natten til torsdag var der igen påsatte brande rundt omkring i Sønderborg og derfor måtte Brand og Redning rykke ud til brand i en række sammenbyggede carporte, et affaldsskur samt en container. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til SønderborgNYT.

Billede fra Sønderborg Brand & Redning

Billede fra Sønderborg Brand & Redning

Artiklen fortsætter under annoncen

Den først anmeldelse indløb klokken 02:11 fra Tandsbjerg, hvor der var brand i fire sammenbyggede carporte:

”Der var kraftig røgudvikling, så vi måtte evakuere beboerne i to lejligheder, men ingen er kommet til skade”, fortæller vagtchefen til SønderborgNYT der også fortæller, at de sammenbyggede carporte nedbrændte til grunden.

Blot små 10 minutter senere var den gal igen. Denne gang går meldingen på brand i et affaldsskur i Stenbjergparken. Affaldsskuret udbrændte totalt. Klokken 03:17 indløber nattens sidste anmeldelse om brand ved Nørager – denne gang i en container, som også udbrændte.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har en stærk mistanke om, at brandene i nat og brandene i onsdags alle er påsatte og derfor vil vi meget gerne tale med personer, der enten har observeret nogle mistænkelige forhold omkring brandstederne eller har viden, som vi kan bruge i vores efterforskning”, siger vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til SønderborgNYT.

Politiet ønsker her til morgen ikke at oplyse om konkrete efterforskningsmæssige skridt, men fortæller, at politiet ser meget alvorligt på de mange påsatte brande i Sønderborg indenfor kun få dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved du noget, så kontakt politiet på 1-1-4.

Læs også: Politiet om påsatte brande i Sønderborg – hold øjne og ører åbne
Læs også: Politiet: Vi intensiverer patruljeringen i Sønderborg
Læs også: To nye brande – den fjerde nat i træk med brande i Sønderborg

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...