1. maj: Jørgen Jørgensen, SF

1. maj 2013 Politik

Af Jørgen Jørgensen, SF:

For 1½ år siden fik vi i Danmark en ny regering. Efter 10 år med borgerligt styre, øjnede vi igen håb om en mere socialt retfærdig regering, der ville forsvare det danske velfærdssamfund. Fik vi så det?

Før jeg giver mit svar på det, vil jeg gerne med jer dele mine kvaler med at skrive dette års 1. maj tale. Både S og SF ligger jo som bekendt meget dårligt i meningsmålingerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke sjovt at se på. Skyldes det så den førte politik? Har den været asocial? eller skyldes det den borgerlige presse? har de kørt hetz mod regeringen? Eller skyldes det noget helt tredje?

Vi med de store røde hjerter har ikke fået opfyldt alle de håb og forventninger vi –  efter ørkenvandringen under et borgerligt 10 års liberalistisk styre – havde til en rød regering. Det tror jeg god,t vi kan blive enige om. Det er vel også det vore vælgere reagerer på.

Men er det fair?

Var vores forventninger for høje?

Det var de nok. Løftede vi fanen så højt, at benene ikke kunne nå jorden, som salige Axel Larsen sagde engang?

Måske.

Men først.

Jørgen Jørgensen, SF.

Fik vi egentlig en rød regering?

Nej det gjorde vi jo ikke.

S og SF fik ikke flertal for vores fælles politik, den politik vi gik til valg på i det fælles valgoplæg  ”fair løsning”.

Vi røde tabte valget

Ja vi tabte faktisk valget. Men vi fik regeringsmagten. Af de radikale. Som faktisk vandt valget. Og det på en aftale om – sammen med Lars Løkke og Pia Kjærsgaard – at afskaffe efterlønnen og halvere dagpengeperioden. En kamel S og SF efter valget måtte sluge for at få regeringsmagten.

Status er, at vi har et stort borgerligt flertal i folketinget, men en rød 3 parti regering, hvoraf kun de 2 af partierne er røde. Det glemmer pressen meget belejligt. Men på den baggrund er det altså svært at føre den røde politik, som os med de store røde hjerte gerne så det.

Skulle vi have sagt nej til regeringsmagten? Selvfølgelig skulle vi ikke det. Et hvert parti skal gå efter magten. Det er deres eksistensberettigelse. Har vi så ført blå politik? Nej det har vi ikke. Og hvorfor ikke:

Fair forandringer

Vi er blevet fri for hver anden aften at se Pia Kjærsgaard og hendes slæng i fjernsynet, hetze mod indvandrerne og forlange stramninger, grænsebomme og andre uhyrligheder på kant med menneskerettighederne, der gjorde det skamfuldt at være dansker i udlandet.  Det siger vi tak for det.

Vi har fået afskaffet fattigdomsydelserne. Det der hed introduktionsydelse, startydelse, kontanthjælpsloftet og 300 timers reglen. De er væk. Tak for det.

Denne regering har igen hævet den kriminelle lavalder. Vi sætter ikke mere børn i fængsel. Tak for det.

Vi har sat en prop i den udvikling der opdelte vores sundhedsvæsen i to.  Et offentligt og et usolidarisk privat sygehus system. Et for de rige og et for de fattige. Et for dem der var så heldige at have en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, med fuldt skattemæssigt fradragsret selvfølgelig, på den ene side, og så de der kun havde en almindelig offentlig sygeforsikring på den anden side. Direktøren sprang køen over og blev behandlet på det private sygehus, arbejderen og pensionister kom bagerst i køen.

Vi er blevet fri for Lars Løkkes favorisering og overbetaling af private sygehuse. Tak for det.

Vi har fået genskabt et solidarisk sundhedsvæsen, med lige adgang for alle. Endnu et forsvar for den solidariske danske velfærdsmodel, som Lars løkke og Pia Kjærsgaard gjorde alt for at nedbryde. Husk lige på det.

Grønne tanker

Denne regering har også gennemført og lovgivet om den mest ambitiøse energi og miljøpolitik Danmark og verden endnu har set. Efter at det i 10 skamfulde år ikke var sket en skid på miljø og energiområdet er det igen kommet fokus på sundhed og bæredygtighed. På hvad vi skal leve af i fremtiden, hvordan vi skal leve livet i pagt med naturen og hvilket samfund vi vil aflevere til vores børn. Tak for det.

Denne regering har også hentet små 30 mia.kr fra Nordsøolien til investeringer i den kollektive trafik. Og det på trods af en åndsvag uopsigelig skatteaftale som den borgerlige regering indgik med Mærsk for år tilbage.

Mange rigtig gode ting har denne regering gennemført. Det skal vi huske. Og jeg har ikke nævnt dem alle. Langtfra.

Hvorfor svigter vælgerne så ifølge meningsmålingerne?

Ja skal man tro medierne og de borgerlige er det fordi de røde fører blå politik. At Lars løkke har en interesse i, at skabe det billede er jo tydelig nok. Hans budskab er, at det ikke er forskel på en rød og en blå regering, så derfor kan vælgerne lige så godt vælge den rigtige vare. Nemlig Venstre og Ham.

Venstre er kun for de rige

Men det er jo løgn. Der er stor forskel. Knap var blækket tørt på den netop vedtagne meget ambitiøse vækstplan.dk på 12-15 mia kr årligt frem mod 2020, der skal skabe vækst og flere jobs, før den blev undsagt af Lars Løkke. Venstre meldte ud, at hvis de fik magten igen, skulle der være nulvækst i den offentlige sektor. Hvilket betyder nedskæringer og besparelse på velfærden, der så skulle bruges til at finansiere endnu flere skattenedsættelser og afgiftslettelser til erhvervslivet.

Vi ved godt, at Venstre pønser på at afvikle velfærdssamfundet så snart de kan komme af sted med det. Glem ikke det. Og glem ikke, at Venstre kræver lavere skatter til bankdirektøren, og tyske lønninger til arbejderen.

Der er dyb krise i den vestlige verden lige nu. Også jeg kunne godt tænke mig en ekspansiv finanspolitik det skabe noget mere efterspørgsel, så vi fik mere gang i økonomien og flere i arbejde.

EU lægger linien

Men så længe de i EU kører så stram en økonomisk politik, er vi i lille Danmark nød til at følge trop. Vores råderum er blevet mindre.  Vores politiske og økonomiske afhængighed af de andre er blevet større. Om kan vi lide det eller ej. Det ser ud til at finanskapitalen og markedskræfterne sætter snævre rammer for vores økonomiske og politiske handlefrihed. Det er desværre kræfter der aldrig stiller op ved et demokratisk valg.

Det er på den baggrund vi skal se de mange reformer, som en yderst handlekraftige regering sætter i værk. For at forsvare og bevare vores velfærdssamfund. Ganske vist i en ændret form. Uanset om de hedder su-reform, kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform eller vækst plan, så har de alle det overordnede formål, at sikre og fremtidssikre det danske velfærdssamfund gennem massiv satsning på jobskabelse og uddannelse til alle, men inden for rammerne af en stærk økonomi.

Vi kan sagtens finde elementer og ting vi hver især er utilfredse med i regeringens politik. Vi kan sagtens finde et hår i suppen. Men så skal vi også huske på, at det er svære politiske betingelser, med et borgerligt flertal i folketinget og en 3 parti regering, hvoraf kun de to er røde.

Men kampen for velfærdsamfundet opretholdelse står også ude hos os i kommunerne. Her kæmper vi også en daglig kamp for sikre en anstændig hjælp til dem der har behov. Krisen er også en realitet i kommunerne, med stramme økonomiske rammer og statslig styring af både udgifter og indtægter.

 

Vi har i år i Sønderborg Kommune lavet et budgetforlig. Med et højt anlægsbudget i forhold til andre kommuner på 240 mio.kr. er vi i byrådet med til at sikre lokale arbejdspladser. Vi ombygger plejecentre og vi laver et helt nyt i Augustenborg. Vi energirenoverer vores institutioner, skoler, børnehaver m.v for dels at bidrage til ProjectZero ambitiøse mål om at være co2 neutral i 2029, men også og især for at sikre lokale arbejdspladser. Det er vores bidrag til at bekæmpe krise og arbejdsløsheden.

Social dumping

Det er så også vigtigt, at vi som kommune sikrer at der ikke sker social dumping på vore byggepladser. Det er simpelthen noget svineri, når der går østeuropæere rundt til under 50 kr. i timen, eller mindre.

På forarbejde af S og SF skal økonomiudvalget på næste møde tage stilling til indholdet af dels en social klausul, der skal sikre at de virksomheder der bygger og sælger tjenesteydelser til SK også stiller et vist antal praktikpladser til rådighed for at de unge kan færdiggøre deres uddannelse.

Og dels en arbejdsklausul der skal sikre at de virksomheder og deres eventuelt underleverandører der bygger og sælger til kommunen overholder de danske overenskomster. Og misholder en virksomhed arbejdsklausulen, skal kommunen kunne tilbageholde betaling for opgaven, indtil der er sikret overenskomstmæssige forhold på arbejdspladsen og hos underleverandørerne.

Social dumping er et kæmpeproblem, som denne regering har gjort sit til at bekæmpe, det skal vi også huske på når vi er kritiske, men vi er også i kommunerne nød til at følge den indsats op. Det er fagforeningernes eksistens og den danske model, med stærke organisationer der selv aftaler løn og arbejdsvilkår vi her kæmper for.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk