11-årige Mads Kraft skal køre med i DM

Mads Kraft i sin gokart. Pressefoto
Mads Kraft i sin gokart. Pressefoto
20. juni 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Den 11-årige Mads Kraft fra Ulkebøl skal i weekenden deltage i DM i gokart, der i år bliver akørt i Ikast, han stiller op i klassen Rotax mini, aldersklassen 10-15 år.

Det er et arrangement, hvor der køres både lørdag og søndag, så det bliver en hård weekend. Mads Kraft laver da også fysisk træning en times tid hver anden dag, når han kommer hjem fra skole, det kræver en del styrke at styre gokarten, når han giver alt for at være med fremme i feltet hvor han gerne vil være.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste år kom Mads Kraft i mål som nr. 10 til DM ud af de 22 deltagere der var med. Det resultat håber han selvfølgelig, at kunne forbedre i år.

Mads Kraft ligger lige nu to point fra femtepladsen i Jysk-fynsk mesterskab efter tre ud fem afdelinger er kørt, skriver hans team, som også består af Søren Kraft, kørerens far.

Mads Kraft har kørt gokart siden han var seks år gammel, han drømmer om at kunne gøre de dygtige danske kørere, der netop har deltage i Le Mans, kunsten efter, og selv en dag at indtage podiet til nogle af de store løb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vejen dertil er desværre lang – og ikke mindst dyr, til sådan en DM løbsweekend, bruger de let 10.000,- Alene i dæk bruger de 5300 kroner- dertil kommer startgebyr, overnatning, forplejning, transport og reservedele til klargøring af gokarten op til løbet.

Det betyder at Mads Kraft må give afkald på andre ting såsom ferier i udlandet osv. og hans far går benhårdt efter tilbud, når der købes ind. Men det generer ham slet ikke, Mads Kraft har målet for øje.

Så sponsorer, der ser ilden i en ung kører og tænker det ind som en rejse mod fælles succes, er alt afgørende for at have muligheden for at komme videre til de større klasser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om 14 dage kører Mads Kraft og hans far til Sverige og bruger en uge i sommerferien på en træningslejr.

20. juli 2024 Kultur, Gråsten

Als Udlejning sørger for børn har det sjovt

20. juli 2024 Kultur

Als Udlejning er kommet med en række af deres rutschebaner, hoppeborge og andet, så de mindre børn også får en både god og sjov oplevelse, når de er med forældrene til Gråsten Ringridning. ”Mange af børnene fra cykelringridningen har været her og det har mange andre børn også – og det er dejligt at se, […]

Læs mere...