14-årig dreng tabt i folkeskole-inklusionen

14. oktober 2014 Uncategorized

På Midtals konstaterer en far til en dreng i en 7. klasse, at folkeskolens undervisning ikke virker for hans søn, der er svært ordblind. Tidligere havde drengen støtte i 8-9 timer om ugen, men nu er der to lærere i klasselokalet i timerne i stedet. Forklaringen på den mistede tid til den 14-årige hedder: Inklusion.

“Jeg ved ikke, om skolelederen har valgt den ordning med to lærere for at spare, men jeg ved, at det ikke rækker for min søn, der gradvis mister modet”, siger faderen til SønderborgNyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Af hensyn til sønnen, ønsker han være anonym i netavisen.skole

Det mest tragiske er, at drengen hellere end gerne vil lære så meget som muligt, så han kan være ligesom de andre i klassen, der bare lige snupper en bog fra hylden og læser den. Men så let er det nu en gang ikke, når man er ordblind.

“Han går i lektiecafé på skolen og så bruger vi et par timer om dagen herhjemme med skolesager. Men det er stadig ikke nok til, at drengen oplever fremskridt”, siger hans far.

Skolelederen bestemmer

Ifølge formanden for Børne- og Uddannelseudvalget, Erik Lorenzen, så er det lederen på den enkelte skole, der planlægger bemandingen i klasserne og hans ansvar, at de børn, der skal inkluderes også lærer af det.ligeværd

“Men skolelederen har ikke forstået, at hjælperne i en lektiecafé ikke kan sidde sammen med min søn i flere timer. De skal jo også hjælpe de andre elever. Det samme gælder den ekstra lærer i klassen”, siger drengens far.  Han fortæller, der er it-programmer, der kan hjælpe ordblinde, hvis bare lærerne scanner sider fra skolebøgerne ind i computerne, der lånes ud til de ordblinde børn.

“Lærerne på min søns skole siger, at det er de ikke klædt på til og det kan vi ikke få skolelederen til at forstå”.

I begyndelsen af 2014 sagde tidligere direktør i Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Jette Østergaard, til SønderborgNyt, at folkeskolens inklusion var køreklar samt at den ville rulle asfsted uden problemer. Udvalgsformand Erik Lorenzen var tilstede, da ordene faldt og han siger i dag:

“Jeg har sagt til forvaltningen, at den skal sikre, at det it-udstyr, der skal hjælpe børnene, virker, så det gavner børnene”, siger Erik Lorenzen til SønderborgNyt. Han ved, at drengens far gerne så, at hans søn kom på efterskole, hvor der er meget mere tid til den enkelte elev.

“Men det ligger bare ikke i kommunens koncept for børn i 7. klasse”, siger udvalgsformanden. Altså må drengen leve med, at han sandsynligvis ikke lærer et suk, inden han begynder på efterskole til august 2015 – medmindre der findes en udvej, der bringer drengen ind på en efterskole i en fart.

“Jeg vil kigge på, hvad der er af muligheder”, siger Erik Lorenzen.

Eksklusion

Formanden for Landsforeningen Ligeværd i Sønderborg har rådet familien til at tage kontakt til en UU-vejleder i kommunen og også til at få en snak med Børne- og Uddannelsesudvalgets formand.

“Der skal jo gøre noget, fordi drengen føler sig udenfor, altså ekskluderet og det skyldes ene og alene, at skolelederen har besluttet, at sådan er det bare”, siger Ligeværds Jørn Thrane. At Sønderborg Kommune ikke vil støtte ophold på specialefterskoler inden 8. klasse undrer ham.

“Det vil gavne den unge væsentligt bedre end det gør, at man stiltiende lader ham ekskludere fra inklusionsprogrammerne i folkeskolen”, siger Jørn Thrane. Drengens psykolog bliver der heller ikke lyttet til.

Selvom skolerne ender med at melde ud, at det i det store hele er gået godt med inklusionen, så gavner det ikke dem, der falder igennem maskerne i det net, der skal holde dem oppe.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk