18-årig bilist landede i et busskur – ville stikke fra politiet

29. april 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Kort efter kl. 02 natten til lørdag accelererede en person i Bjergade i Sønderborg netop da den havde passeret en patruljebil. Det fik betjentene til at køre efter bilen, som de fandt et par gader væk, hvor den var kørt ind i et busskur.

“To personer løb fra stedet, og det lykkedes at fange føreren af bilen, som er en 18-årig mand fra Sønderborg. Han blev sigtet for spirituskørsel, ligesom han blev sigtet for overtrædelse af knivloven, fordi betjentene fandt en ulovlig kniv på ham”, siger vagtchef Poul Erik Lindhardt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet fandt også flere poser med hash på manden, og der blev fundet yderligere poser i bilen. Derfor blev han også sigtet for hashhandel.

Hertil kommer en sigtelse for at stikke af fra politiet.

19. april 2024 Gråsten, Uddannelse

Nu er Humle Tumle en leg og bevægelsesinstitution

19. april 2024 Gråsten

Børnegården Humle Tumle havde torsdag besøg af formanden for DGI Sønderjylland, som overrakte institutionen et certifikat på, at de nu er en leg og bevægelsesinstitution, fordi personalet igennem det seneste år har gennemgået et uddannelsesforløb ved DGI. Det blev fejret med flag, sang og bevægelsesaktiviteter på legepladsen, hvor bl.a. helårskælkebakken blevet taget i brug, skriver […]

Læs mere...