19-årig vanvidsbilist sat bag tremmer

15. februar 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften ved 21-tiden gik den vilde biljagt.

Biljagten resulterede i, at en 19-årig vanvidsbilist blev varetægtsfængslet foreløbig frem til den 1. marts.politi

Politiet forsøgte lørdag aften uden held at stoppe en 19-årig, mandlig bilist, men han nægtede at stoppe.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da betjenten går hen mod bilen, kører føreren af bilen i stedet imod ham, og han bliver ramt af en åben bildør”, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til TV Syd.

Jagten fortsætter over Alssundbroen, hvor det flere gange er ved at gå helt galt.

“Efter han har krydset broen, er han  tæt på at ramme en cyklist. Senere er han også ved at ramme en bil”, siger Søren Strægaard.

Til sidst lykkedes det at stoppe bilen.

Den 19-årige blev anholdt og sigtet for en række sager. To sigtelser for fare for liv og førlighed, en sigtelse for vold mod tjenestemand, sigtelse for at køre uden kørekort og derudover en række færdselsforseelser.

Artiklen fortsætter under annoncen