220 mennesker deltager i Danmark Spiser Sammen

23. april 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I år udbyder bestyrelsen i Foreningen Frivillighedens Hus 220 madbilletter til Danmark Spiser Sammen i næste uge.

Bestyrelsen holder tre gratis fællesspisninger, som henholdsvis foregår i Sønderborg på mandag, i Nordborg på onsdag samt i Gråsten på torsdag – alle fællesspisningerne starter kl. 13.00.

“Der er enkelte ledige pladser i Gråsten og i Nordborg – og vil du have en af dem, så skal du kontakte Lone Juhl Petersen i Frivillighedens Hus på telefon 2790 6690”, siger Johnny Gammelgaard Alfsen til SønderborgNYT..

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsen for foreningen Frivillighedens Hus byder deltagerne velkommen, inden alle overlades til bordets og fællesskabets glæder.

Menuerne er forskellige – i Sønderborg bydes der på smørrebrød og i Nordborg på glaseret skinke og flødekartofler, og i Gråsten har de stegt flæsk med persillesovs klar til deltagerne.

”Det er rigtig trist ikke at have en ven eller andre, som man er tæt knyttet til, så derfor synes jeg, at Folkebevægelsen mod Ensomhed bør bakkes op i deres fællesspisnings-arrangement og i det hele taget i deres vision om, at ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed. Jeg håber, deltagerne vil nyde maden, hinandens selskab og måske stifte nye bekendtskaber. Det ville være rigtig dejligt”, siger frivillighedskonsulenten.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...