280.000 støttekroner fra OK er fordelt til 10 lokale foreninger

28. januar 2021 Sønderborg Skrevet af: Redaktion

Det kan godt betale sig at tanke hos OK i Dagli’Brugen i V. Sottrup, Fynshav og Skovby, SuperBrugsen i Guderup, Høruphav, Augustenborg og Gråsten. Nu har 10 foreninger til sammen modtaget ca. 280.000 kr. Sønderjysk Pigekor fik godt 13.000 kr., BNS næsten 34.000 kr. Egen IF næsten 52.000 kr. Dybbøl ca. 33.000 kr., der var næsten 27.000 kr. til Broballe IF og næsten 20.000 kr. til både Rinkenæs og Notmark. HUI’s venner modtog godt 47.000 kr. og Lysabild fik næsten 23.000 kr. og Augustenborg fik godt 17.000 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et øre beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, fordi det er OK og Dagli’Brugen i V. Sottrup, Fynshav og Skovby, SuperBrugsen i Guderup, Høruphav, Augustenborg og Gråsten, der udbetaler pengene.

Det danske energiselskab vil frem til og med maj 2021 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK, i en pressemeddelelse.

Sådan bruger to foreninger pengene

“Vi har ca. 600 medlemmer i Egen Ungdoms- og Idrætsforening og flertallet er børn og unge”, siger kasserer Birgitte K. Hansen, og hun forklarer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi bruger fortrinsvis pengene på udstyr til de afdelinger, der har mange børn og unge, dvs. fodbold, håndbold og gymnastik. Vi har mistet indtjening fra julefrokoster og beerfest, så vi er glade for de ekstra 30 procent fra OK”.

Formanden for fodboldklubben BNS Boe Lundbye Madsen fortæller:

“Vi bruger lidt sponsorpenge til driften og til turneringsgebyrer, men størsteparten går til at støtte vore unge mennesker med materialer og træningsudstyr, og så prioriterer vi, at uddanne dem der har lyst til trænere fra de er ca. 13 år. Så kan de allerede som 15-årige være hjælpetrænere og trænere for vore yngste spillere. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde de unge en træneruddannelse. Vi har ca. 200 medlemmer og her af er der et flertal af børn og unge”.

Artiklen fortsætter under annoncen