34-årig blev fængslet i syv dage

22. maj 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag blev den ene af de to mænd, der søndag blev anholdt i forbindelse med trusler på livet og besiddelse af et oversavet jagtgevær, fængslet ved et grundlovsforhør.

“Den 34-årige danske mand er foreløbig fængslet i syv dage”, siger Jens-Peter Rudbech fra Politiet.

Søndag aften truede han og angiveligt en medgerningsmand en gruppe mennesker i Jernebanegade i Sønderborg. De to mænd blev kort efter anholdt i Perlegade.

Politiet afspærrede derefter Perlegade og søgte efter jagtgeværet med hunde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Geværet blev fundet mandag formiddag.