50.000 kr. i dusør for oplysninger om brand i Nordborg

21. april 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag den 26. juli 2016 fik politiet anmeldelse om brand i et hus i Nordborg. Beboelsesejendommen på adressen Hesselhøjvej 28 udbrændte. Heldigvis var beboeren ikke hjemme, og ingen kom til skade. Nu udlover forsikringsselskabet, der havde ejendommen forsikret, en dusør på 50.000 kr. i sagen.

Brandundersøgelserne viste, at branden var påsat med brændbare væsker. De var hældt ud flere steder i huset, skriver Politiet i en pressemeddelelse.

Der er set mindst to personer på stedet i forbindelse med branden, men de har ikke kunnet identificeres. Nogle dage før branden er der også på stedet set en sort BMW personbil omkring årgang 2000 eller lidt yngre. Heller ikke den er indtil videre blevet identificeret, og det vides ikke, om den har noget med branden at gøre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dusøren på de 50.000 kr. vil blive udbetalt til den eller de, der kan give oplysninger, som fører til, at der rejses tiltale i sagen.

Henvendelser i sagen sker på telefon 1-1-4.

18. april 2024 Sundeved, Erhverv

Danish Crown vokser igen i Blans

18. april 2024 Sundeved

Danish Crowns slagteri i Blans skal øge produktionen. Det betyder, at fødevarevirksomheden sætter turbo på at ansætte op mod 100 nye medarbejdere. Samtidig er det planen at investere yderligere 100 mio. kroner i slagteriet. På griseslagteriet i Blans kan de over 1.000 medarbejdere se frem til at få omkring 100 nye kollegaer og investeringer på […]

Læs mere...