6-årig dreng skræmt fra vid og sans af en klovn

18. oktober 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligt mandag aften skulle en 6-årig dreng i Nordborg gå hjem efter at have leget med en ven.

“Drengens far stod ude ved vejen og kunne se sin lille søn komme gående, men da drengen passerer en sti ved H. C. Ørstedsvej, springer der en klovn frem og drengen bliver skræmt fra vid og sans”, siger Mads Hansson fra politiet i Sønderborg.

“Drengens far løber efter klovnen, men får ikke fat i ham”, siger Mads Hansson.

Klovnen er en mand på 185 centimer i højden og han er kraftig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han har selvfølgelig en klovnemaske på og den er udstyret med rødt hår”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.

Klovnedragten er i farverne gul og grøn og klovnen havde et “sølvsværd”.

“Vi vil meget gerne høre fra personer, der har set klovnen rende rundt. Der er ingen tvivl om, at den klovn trænger til en adfærdsregulerende samtale – og så vil vi lede i alle paragraffer for at finde en måde at straffe ham og andre klovne på. Der kan være muligheder i ordensbekendtgørelsen, våbenloven og et par paragraffer mere”, siger Mads Hansson.

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...