En 78-årig mand blev onsdag eftermiddag sigtet for vold fordi han bar sig ualmindelig tåbeligt ad ved en overhaling på Færgevej i Ballebro.
Da den 78-årige ville overhale en 25-årig kvindelig rytter, der red på sin hest, gav han først et dyt i hornet. Lyden fra hornet skræmte hesten, som blev urolig og ved overhalingen kørte den 78-årige så tæt på, at det ene af hestens ben blev strejfet af bilen.
I forbindelse med en efterfølgende diskussion mellem bilist og rytter slog den 78-årige rytteren.
“Han slog rytteren på skulderen med et knytnæveslag og det er altså vold, siger Svend Erik Lassen fra politiet.
Den 78-årige blev sigtet for vold og for ikke at have vist agtpågivenhed i trafikken.
Når voldsforbryder og dommer mødes, så plejer det at handle om ubetinget fængsel.