Skideballe til unge ballademagere

7. april 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet gav torsdag eftermiddag en gammeldags skideballe til en gruppe unge mennesker, der lavede ballade ved slottet i Sønderborg.

De unge havde kørt rog lavet hjulspin i græsset ved Slotsparken. Da politiet kom derned holdt bilen stille, men en større gruppe unge mennesker stod omkring den.

“Der var ingen, der ville fortælle, hvem der havde kørt bilen, så vi måtte nøjes med at uddele en god gammeldags skideballe”, siger Mads Hansson fra det lokale politi.

De fleste af de unge havde drukket, så betjentene tog bilnøglerne med på Politigården, hvor de kan hentes, når alle de unge igen er ædru.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag formiddag ligger nøglerne stadig hos Politiet.