Advarsel: Facebookvirus kan koste dig op til 7.500 kroner

22. november 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En helt ny virus spreder sig netop nu med stor hast på Facebook og risikerer at koste dig flere tusinde kroner.

Det seneste døgn har hundredetusindvis på verdensplan modtaget en besked med link fra en ven og Facebook Messenger. Det ligner en regulær besked, men i virkeligheden er det en snedig virus, skriver DR Nyheder.

“Beskeden er i virkeligheden en virus, der sender en til en sværm af ondsindede hjemmesider. Her bliver man tilbudt en udvidelse af Chrome fyldt med virus. Hvis man takker ja til den, er der en risiko for, at der bliver en installeret en ransomware. Det er en modbydelig virus, der kidnapper data på din computer”, siger Peter Kruse, der er it-ekspert ved sikkerhedsfirmaet CSIS.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du først er kommet til at downloade virussen, er der ingen anden udvej end at betale, hvis du ikke har en backup af dine feriebilleder, arbejdspapirer og lignende. Og det kan blive meget bekosteligt for din pengepung, fortæller Peter Kruse.

“Krypteringen er nemlig så stærk, at det er umuligt at afkryptere filerne. De vil typisk forlange mellem 0,5 og 1,5 bitcoins, hvilket svarer til mellem 2.500 og 7.500 kroner”, siger it-sikkerhedseksperten.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...