Ældre par blev vækket af listetyv

10. oktober 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag omkring kl. 04.00 blev et par, der lå og sov i deres villa på Skovvej i Sønderborg vækket af en indbrudstyv, som gik rundt i huset.

“Tyven var kravlet ind gennem et åbent vindue og havde rodet i flere rum, inden han åbner døren til soveværlset, hvor en 82-årig kvinde og hendes mand lå og sov”, siger Peter Baum fra Politiet i Sønderborg.

Pludselig vågner parret og råber op – og listetyven stikker ud gennem hoveddøren.

“Kvinden beskriver manden som spinkel og 175-180 centimeter i højden. Han havde mørkt tøj og elefanthue på”, siger Peter Baum, der sidder klar på 1-1-4, hvis der skulle være nogen, der har set noget til listetyven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyven havde en skuffe med sig fra stedet, men den blev smidt.

“Så hans udbytte er to pas”, siger Peter Baum til SønderborgNYT.

 

 

 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...