Alle 7. og 8. klasser udfodres af Adventure Efterskolen

16. maj 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Adventure Efterskolen udfordrer den 3. juni alle 7. og 8. klasser til et Mini Adventure Race ved Gråstenskovene, hvor deltagerne stiller op i disciplinerne MTB-orientering, orienteringsløb, træklatreaktiviteter og forhindringsbane.

– Adventure Racet gennemføres i hold af to-tre personer og på tid. Der er rullende start, hvilket vil sige, at holdene vilkårligt møder op indenfor startperioden fra kl. 10-14 og starter, når de har lyst. Adventure Racet skal gennemføres inden for max to timer, siger Jacob Oddershede, der er ansvarlig for Adventure Efterskolens Outdoor linje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarksmesterskab

Dagene forinden har Adventure Efterskolen Danmarksmesterskab i Adventure Race for efterskoler med mellem 220 til 250 deltagere fra hele landet. Og efterskolen udnytter, at banerne allerede er sat op og giver dermed omegnens 7. og 8. klasser mulighed for at prøve kræfter med disciplinen.

– Alle kan være med. Både begyndere og øvede, men man skal give den gas for at fuldføre inden for tiden og ikke være bange for at få våde fødder, siger Jacob Oddershede.

Deltagere skal medbringe cykel og hjelm. Tilmelding til skolen er nødvendig.