Alsion: Sjov og alvor for de ældste skole-elever

Arkivfoto
Arkivfoto
20. september 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Skolernes ældste elever har for en måned siden taget fat på en nyt skoleår, og en fremtid med valg af uddannelse og dermed livsvilkår i voksenlivet rykker hver dag tættere på.

  • Det er helt afgørende for en fremtid med uddannelse og dermed gode jobmuligheder, at man trives i skolen, har lyst og energi til at lære, tager imod skoledagenes udfordringer og er positiv over for at blive så dygtig som muligt. Den holdning og værdien af den i forhold til, at man selv tager ja-hatten på og engagerer sig i egen læring, sætter vi i fokus på kick off-dagen, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Sønderborg Kommune, Erik Lorenzen.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet udspringer af Sønderborg Kommunes handleplan for sundhed og trivsel i folkeskolen, og over 1000 elever fra kommunens skoler er tilmeldt. De er inddelt i to hold, som med start henholdsvis kl. 10 og kl. 12.30 indtager Koncertsalen Alsion.

Her møder de efter velkomsten 15-årige Miranda Dagsson, der er formand for Danske Skolelever. Hun går i 9. klasse og er med sit engagement i sin egen skoles elevråd og formandsposten i Danske Skoleelever er god repræsentant for, hvad man – når man trives – kan nå med lyst, energi og engagement. Hun vil fortælle om, hvordan hun mener, at man som ung selv skaber de bedste forudsætninger for sit liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bagefter indtager stand up’eren Rune Strøm scenen. Han er sjov, men har også vigtige budskaber på hjerte. Han er ikke bleg for at udlevere sig selv i eksempler, som kalder på latteren, men som også sætter fokus på trivsel, konflikter og samarbejdsevner – og giver stof til eftertanke.

Arrangementet slutter med en koncert med gruppen HeartBeat, der består af fire musikalske energibomber i alderen 24-34 år. De spiller stomp, hvor ”instrumenterne” er dåser, dunke, tønder og vandrør, og deres spilleglæde og begejstring er smittende. Eleverne kan godt glæde sig til et fantastisk show!

Artiklen fortsætter under annoncen

 

9. november 2024 Politik, Sønderborg

Varmestuen i Sønderborg får udvidet åbningstid med kommunens hjælp

9. november 2024 Politik

Byrådsmedlemmerne Didde Lauritzen og Vivi Brit Nielsen er glade for, at der i Social, Senior og Handicap- og Sundhedsudvalget er enighed om at give ekstra støtte til Varmestuen i Kirkens Korshær. ”I Varmestuen gør de et kæmpe arbejde for nogle af de mest sårbare i vores kommune. Her mødes mennesker med respekt og værdighed, præcis […]

Læs mere...