Alsrevyen gør klar til at fyre den af

26. november 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Kuglerne er nu ved at blive støbt til Als Revyen 2014, der har fået titlen ”Vi fyrer den af.”

Revyteamets kreative og humoristiske tekstforfattere er i fuld gang, og det er altid spændende hvilke emner der er i spil, men som titlen antyder, så skete der noget på Dybbøl for 150 år siden. Det, kommunevalget og rigtig meget andet vil få en tur i Als Revyens ”vridemaskine”, så der er noget at glæde sig til, når tæppet går op til marts.

Til marts fyrer revyholdet den af i Augustenborg.

Til marts fyrer revyholdet den af i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Als Revyen er nu hele Sønderborg områdets store lokalrevy, og vi bestræber os på, at vore indslag skal ramme og more et bredt publikum fra hele Sønderborg Kommune, siger Peter Buhl fra Als Revyen.

Der er flere nye ansigter på scenen i år, nemlig Alice Brønd, Jane da Gama, Lene Wrang og Nicklas Wilkens og der vil være gensyn med Dorthe Wiseman, Dennis Jacobsen og Erling Thomsen, og de er klar til af ”fyre den af” når prøverne starter i første uge efter nytår.

Masser af frivillige

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det er ikke kun aktørerne, der er klar. Det er hele det frivillige revyteam på flere end 40 personer, der er, eller skal i gang med scenografi, kostumer og meget andet, så det hele kan gå op i en højere enhed, når revyen spiller.

Hele flokkenog de tør godt love, at der er lagt op til at få lattermusklerne rørt, når Als Revyen ruller over scenen i Kultursalen i Augustenborghallerne.

Det bliver i dagene 7. 8. og 9. marts 2014

Billetter kan allerede nu købes på alsrevyen.dkhvor du også kan se meget mere om revyen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetsalget er starter 1. december, så gi’ en billet til en du holder af i julegave.

 

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...