Anklage: Håndboldhold ville betale sig til succes

6. august 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Det er alvorlige anklager, der i disse uger fyger over den jyske hede mellem håndboldklubberne Skanderborg, Sønderjyske og Bjerringbro-Silkeborg (BSV).untitled (9)

Kernen i anklagerne er matchfixing, og ifølge flere spillere fra Sønderjyskes trup har Skanderborg forsøgt at købe sig til en sejr over Sønderjyske for at nå slutspillet i sidste sæson. Det skriver BT ifølge Berlingske.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjyske-spillerne ønsker at være anonyme af frygt for mulige konsekvenser, og det præcise beløb kendes ikke. Dog lyder rygtet, at der skulle være tale om 15.000 kroner, hvis Sønderjyske, der allerede var sikret en plads i slutspillet, ville »lægge sig ned«.

Skanderborg kunne før sidste kamp i grundspillet nå en sensationel plads i slutspillet, hvis holdet besejrede Sønderjyske, og rivalerne fra kriseramte BSV samtidig tabte til Skjern på hjemmebane.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjyske-truppen valgte, ifølge BT’s oplysninger, at afvise Skanderborgs forsøg på at betale for en sejr, men Danmarks Idrætsforbund (DIF) understreger, at man tager anklagerne seriøst, oplyser udviklingschef i DIF, Morten Mølholm.

– Det er klart, at det er noget, vi vil kigge på. Det er meget alvorligt, hvis det er rigtigt, siger han til BT.

DIF undersøger lige nu lignende anklager om matchfixing i samme kamp. Angiveligt fik Sønderjyske 15.000 kroner for deres indsats i kampen mod Skanderborg, som sønderjyderne vandt 34-28. Pengene kom fra BSV-spillere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kom frem i midten af juni. I alt 15.000 kroner blev overført til sønderjydernes bødekasse for at motivere spillerne til gøre alt for at vinde den sidste kamp i grundspillet mod Skanderborg. BSV var nemlig afhængig af en sønderjysk sejr for selv at snige sig med i slutspillet.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...