Asylcenter: Brugte cykler spreder glæde

8. december 2014 Frivillige

I et par uger har Sønderborg Forsyning samt Vej og Park taget imod ældre, funktionsdygtige cykler, der med et snuptag kan gøres klar til brug. Cyklerne skal bruges til beboerne på det midlertidige asylcenter på Sønderborg Kaserne og til de asylansøgere, der har fået bopæl i Nordborg. Nu er de første cykler afleveret – til stor glæde for modtagerne.images

Artiklen fortsætter under annoncen

På de to borgermøder, der blev holdt i forbindelse med at kasernen blev asylcenter fortalte Ninna Scvendsen, at brugte cykler vil være en god hjælp.

Derfor er borgerne blevet opfordret til at aflevere de cykler, de ikke bruger længere, på den lokale containerplads. Her hentes de af Vej og Park, og personer i nyttejob tjekker cyklerne og gør dem klar til brug. Det bliver også lige tjekket, om cyklerne er meldt stjålet.

Forleden blev de første 23 cykler og lige så mange cykelhjelme afleveret til beboerne på kasernen. De blev modtaget med stor glæde – især af børnene, der ikke har så mange muligheder for underholdning og motion. De voksne er også rigtig glade for at blive lidt mere mobile. Beboerne skal deles om cyklerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi modtager meget gerne flere cykler, også gerne helt små cykler og løbecykler til børnene”, siger Else Henriette Libak Hansen, der er koordinator på cykelindsamlingen.

Borgmester Erik Lauritzen er meget glad for borgernes engagement:

“Jeg er oprigtigt stolt over, at borgerne i Sønderborg på denne måde er med til at give vores nye medborgere et bedre ophold og lidt mere indhold i en ellers lidt kedelig hverdag”, siger Erik Lauritzen.

De indsamlede cykler skal også bruges til en ungdomscamp i 2015 og til Spejdernes Lejr på Kær Vestermark i 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
1. juni 2023 Politik, Sønderborg

Avnbøløstenborgere spurgte om Venstre og Socialdemokratiet holder ‘vindmølle-løfterne’ fra 2013

1. juni 2023 Politik

Op til onsdagens byrådsmøde demonstrerede en gruppe såkaldte nærborgere til Avnbøløsten imod, at deres område kommer med i Kommuneplanen, som et sted, hvor der kan stilles vindmøller op. De demonstrerende borgere mener, at det forringer deres levested – i forvejen er de generet af motorvejen. Iøvrigt er det tredje gang på 10 år, de kæmper […]

Læs mere...