Augustenborg: Indbrudstyve fik jackpot

19. september 2014 Uncategorized

Ukendte gerningsmænd fik et stort udbytte ud af besværet da de fra onsdag kl. 16 til torsdag formiddag kl. 11 begik indbrud i en villa på Rosenvej i Augustenborg.politi3

En rude var blevet aflistet i en terrassedør og på den måde kom tyvene ind. Men i stedet for at holde flugtvejen fri, så blev hullet i døren dækket til med madrasser og skabslåger – for tyvene havde brug for noget at skjule sig bag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en skærebrænder gik de nemlig i gang med at bryde et pengeskab op – og det lykkedes.

Med sig fik tyvene 80.000 kr. i kontanter, 2 guldringe, en guldhalskæde og en sølvhalskæde.

– Det kunne være interessant, hvis nogen har bemærket noget i tidsrummet fra onsdag eftermiddag til torsdag formiddag. Måske har de set nogen ved huset eller bemærket hvornår der var dækket af i vinduet, siger Mads Hansson fra Sønderborg Politi.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
28. september 2023 Politik, Sønderborg

Hvor er Sønderborg Kommunes handicappolitiske visioner?

28. september 2023 Politik

Handicapbevægelse i Sønderborg inviterer til møde om visioner for handicapbevægelsen i Sønderborg. Mødet skal foregå i MultiKulturhuset sal den 23. oktober fra klokken 19 ”Vi er naturligvis interesseret i at høre om tankerne bag besparelserne, om prioriteringerne som vores politikere gør, om kommunens henvendelse til KL og regeringen, ja om alle de tiltag og initiativer, […]

Læs mere...