Bæredygtigheds- og Landdistriktsudvalget samlet for første gang

4. marts 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Torsdag holdt Bæredygtigheds- og Landdistriktsudvalget sit første møde og det foregik i Byrådssalen på Sønderborg Rådhus.

Udvalget skal blandt andet varetage landdistriktskoordinatorrollen, styrke den lokale borgerinddragelse og nærdemokratiet for at sikre kommunens rolle i forhold til landdistrikternes udvikling, udvikle og implementere Bæredygtighedspolitikken, implementere FNs 17 Verdensmål og stå for naturskoler samt naturvejledere, skriver Sønderborg Kommune.

Udvalget består af 12 medlemmer:

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådsmedlemmer: Tom Hartvig Nielsen, formand, Charlotte Riis Engelbrecht, næstformand Daniel Staugaard, Kristian Beuschau og Erik Krogh.

Frivillige medlemmer: Gl. Nordals: Agnes Nielsen, Svenstrup, Gl. Augustenborg: Henning Wendelboe, Kettingskov, Gl. Sydals: Erling Junker, Gl. Sønderborg: Poul Madsen, Kær Halvø, Gl. Sundeved: Asmus Madsen, Avnbøl-Ullerup, Gl. Broager: Helle Johannsen, Dynt-Skelde-Gammelgab og Gl. Gråsten: Erik Møller Jørgensen, Adsbøl.