Søndag var Bent Jensen fra Linak og hans musikalske legekammerat på besøg på Hotel Sønderborg Strand, hvor Bent Jensen skulle fortælle om sit liv med Linak og også spille musik. Det var der 250 betalende gæster, der lagde ører til.
Bente Lauritzen fra Red Barnet sagde i sin optakt til eftermiddagen:
“Bent Jensen vil fortæller lidt om sit liv og så har han Dorthe med – og hun hjælper, når han spiller”.
“Ellers bliver det skidt”, sagde Bent Jensen.
Bente Lauritzen, som er formand for Red Barnet, fortalte så lidt om, hvad overskuddet fra dagens arrangement skal bruges til.
“Almindeligvis plejer vi at bruge pengene på vores arbejde for udsatte børn her i kommunen, men nu er der børn i Ukraine, som har det slemt. 1 million ukrainske børn er på flugt og 100.000 børn er på børnehjem i Ukraine. Mange af de voksne, som plejer at passe dem, er flygtet. Der mangler mad og medicin – og de lever i det kaos, der er”.
“Vi arbejder på at få omsorgspersoner ind, fordi vi ved, at det kan betyde, at børnene kan blive hele igen”, sagde Bente Lauritzen og nævner, at Red Barnet vil bruge en del af dagens overskud på at hjælpe i Ukraine og en del på det lokale arbejde.
Det samme vil SOS Børnebyerne, som er medarrangør, gøre.
“Vi hjælper i Etiopien og det skal nogle af pengene gå til. Det er jo sådan, at børn i Etiopien ikke har fået det bedre, selvom der er krig i Ukraine”, sagde Bodil Glenthøj og fortalte, at Etiopien er et meget ustabilt land, som er præget af uro, vold og overgreb på børn.
Bent Jensen fra Linak blev inspireret af det med at samle penge ind og han sagde:
“Der var en gang en præst i Vester Sottrup, som havde annonceret, at søndagens indsamling i kirken skulle gå til Gud. Efter Gudstjenesten åbnede han kirkebøssen og smed alle pengene op i luften, mens han råbte til Gud, at han kunne tage, hvad han ville have og så ville præsten selv tage resten”.
Herefter kunne Bent Jensen fortælle, at han er 70 år.
“Det er faktisk lidt uhyggeligt at tænke på. Men jeg er jo i live og det er jeg vild med”, sagde han.
Han fortalte videre, at han er vokset op i Nordborg, hvor hans far havde virksomheden Christian Jensen & Sønner Nordborg ApS.
“I en stor del min barndom var jeg på værkstedet og det var alletiders legeplads, hvor jeg blandt andet byggede sæbekassebiler og far hjalp med at sætte motor på”, sagde Bent Jensen, som på et tidspunkt skulle i realen.
“Det var min mor, som ville have det og hun lovede mig et skrivebord, hvis jeg gjorde det – og på den måde fik jeg også selv noget ud af det”.
Efter realeksamen blev han maskinarbejderlærling på Danfoss og det var også i den tid, spillemandsmusikken var populær.
“Den fik mig til at springe ud af sengen og danse om morgenen og jeg ville også selv spille. Derfor fik jeg fat på en violin og en bue. Da jeg lod buen glide hen over strengene sagde den ikke en lyd. Det viste sig, buen skulle have harpiks og det fik den så. Jeg prøvede at spille Den Toppede Høne og det lød slet ikke godt – og så gik jeg ellers i gang med at øve”, sagde Bent Jensen, som nu har spillet til folkedans i 40 år.
Efter Bent Jensen blev maskinarbejder fandt han hurtigt frem til, at det var en god idé at blive ingeniør og han begyndte på Teknikum.
På Teknikum mødte jeg Peter Mads Clausen, som sad i kørestol efter en bilulykke og vi begyndte at undersøge, om vi kunne lave en hæve-sænkeordning til kørestolen og det var derigennem jeg fik ideen til akuatorer”, sagde Bent Jensen, som derefter begyndte at udvikle ideen.
Pludselig fortæller han, at han fredag aften var på restaurant i Sønderborg, hvor han spiste tigerrejer.
“Dem har jeg haft glæde af hele natten og hvis jeg lige pludselig løber ud af døren, så ved i hvorfor”.
Efter Bent Jensen var færdig på Teknikum i 1976 var det egentlig planen, han ville ud i verden og samle erfaringer.
“Men min far mente, jeg skulle overtage firmaet og selvom jeg ikke var meget for det, så sagde jeg ja og så var det ellers om at fremsikre den med en produktion af noget, der kunne sælges og i 1979 var den første akurator færdig”, siger Bent Jensen og fortæller, at han blev ringet op af Taarup Grønthøster, som endte med at bestille 2000 stykker.
I 1982 kommer der rigtigt gang i produktionen og Bent Jensen flytter firmaet til Guderup.
“Jeg begynder også at tænke over firmanavnet og efter mange grublerier og leg med ordene lineær akuator, nåede jeg frem til Linak. Det kan udtales i udlandet og herhjemme”.
I første omgang blev det Linak ApS.
“Men i 1990 skifter vi ApS ud med A/S, fordi der er et eller andet med ApS, som siger ‘ a prøver sgu’ igen”.
Du kan SE BILLEDER HER .
