Bente Lauritzen fylder 70 år og har stadig meget at se til

Bente Lauritzen og Tobias Bruun Firing. Foto: Ole Kæhler
Bente Lauritzen og Tobias Bruun Firing. Foto: Ole Kæhler
7. marts 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Bente Lauritzen, som er gift med borgmesteren, fylder 70 år den 11. marts og betyder blandt andet, at hun med god samvittighed kunne trække sig fra formandsposten i Red Barnet.

“Når man er 70 år, så behøves man ikke være formand i Red Barnet. Så er det på tide at give stafetten videre til en, som er yngre”, siger Bente Lauritzen til SønderborgNYT. Hun fortæller, at hun har det lidt blandet med at give sin formandspost videre.

“Jeg har altid ment, at der rundt omkring i de frivillige foreninger sad nogle formand, som burde have været stoppet for længe siden – og jeg vil ikke risikere, at jeg selv bliver en af dem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heldigvis opgiver hun ikke at fortsætte som frivillig i foreningen og hun forlader heller ikke bestyrelsen.

“Jeg fortsætter i aktiviteten Velkommen til Danmark og det har jeg det rigtigt godt med, fordi det gør, jeg har tæt kontakt til de familier, som vi hjælper – og det er jo dem, som det hele handler om”.

Bente Lauritzen fortsætter også i Integrationsrådet og i bestyrelsen på bostedet Strandhjem.

“Og så er der kommet flere børnebørn i familien og dem vil jeg også rigtigt gerne være sammen med”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har sat sine aftryk

Bente Lauritzen har sat sine aftryk på Red Barnet – og også på andre frivillige sociale foreninger. I Red Barnet er der nu tre familiegrupper, hvor der tidligere var en enkelt.

“Der kommer løbende frivillige til Red Barnet og nu er vi omkring 28 – 30 stykker, så vi er vokset og der er delt opgaver ud til dem alle”, siger Bente Lauritzen. Hun har også taget initiativ til samarbejde med andre foreninger.

“Noget af det første var Hyggeeftermiddage, som vi laver sammen med SOS Børnebyerne. Til de arrangementer byder vi på kaffe og lagkage og så er der en lokal, som kommer og fortæller om sit liv”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bente Lauritzens kæphest er, at det handler om at arbejde sammen, fordi der kan løftes meget mere, når der løftes i flok.

“Red Barnet er med i Folkekøkkenet og her arbejder vi sammen med Røde Kors og Kirkens Korshær. Der er forskellige kompetencer i de tre foreninger og det virker ret godt, når vi hjælpes ad”.

Formanden bliver forperson

Tobias Bruun Firing fra Gråsten har overtaget Bente Lauritzens formandspost i Red Barnet, hvor titlen er skiftet fra formand til forperson.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har tidligere været frivillig brandmand og har også været frivillig for unge, men så satsede jeg på karrieren i stedet for at være frivillig”, siger Tobias Bruun Firing til SønderborgNYT. Nu er han der, hvor der er plads til igen at være frivillig.

Han fortæller, han er helt tryg ved rollen som forperson i foreningen.

“Opgaverne passer rigtigt fint til det, som jeg kan”, siger han.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Der skal bygges boliger på Materialegårdens grund på Skovvej

23. april 2024 Erhverv

Hele matriklen på Skovvej 2 og 4 i Sønderborg bliver nu sendt i genudbud af Sønderborg Kommune. Området er blevet ledigt, fordi kommunens materialegård er flyttet til Drift og Beredskab Sønderborg på Ingolf Nielsens Vej. Arealet ligger ved grønne områder, villagrunde og rækkehuse. Området er på knap 36.000 kvadratmeter, og der er mulighed for at […]

Læs mere...