Blodprøven vil vise om der er en sag

Bilist sigtet for narkokørsel. Foto: Ole Kæhler
Bilist sigtet for narkokørsel. Foto: Ole Kæhler
11. september 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag omkring klokken 18 sluttede køreturen for en 24-årig mand fra Aabenraa, der blev standset af politiet på Augustenborg Landevej.

“Bilisten blev tjekket med narkometer og der var udslag på amfetamin. Men han nægter sig skyldig og resultatet fra en blodprøve vil vise, om vi har en sag”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet.

Den 24-årige er sigtet for narkokørsel. Han blev anholdt og der er taget en blodprøve – og det er resultatet fra den, som er afgørende for sagens udfald.