Børn og ældre til Tour de Ringridning på Nordals Skolen

10. maj 2022 Tour de France Skrevet af: Ole Kæhler

Nordals Skolen var tirsdag vært for et af de mange arrangementer, som er optakt til årets helt store begivenhed i Sønderborg Kommune, Tour de France-étapen, hvor Sønderborg er målby.

Iført gule Tour de France-veste og til tonerne af VOS-pigernes ”Te ringerien” var over 400 mennesker i alle aldre samlet i skolegården på Nordals Skolen for at finde vinderen af det til lejligheden opfundne Tour de Ringridning. Beboerne fra det lokale plejehjem, Tangshave, var mødt op og de blev ledsaget af deres trofaste skubbere. Det samme var børnene fra de tre lokale børnehaver. Og fra Nordals Skolen deltog 0.-6. årgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Christel Leiendecker, der er formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, åbnede arrangementet med en velkomsttale, hvor hun bl.a. glædede sig over, at se de mange børn sammen med de ældre medborgere.

Plejehjemsbeboerne dystede i kørestolsringridning, og de blev bakket op af skolens 7. klasses elever, der under konkurrencen fungerede som skubbere. De yngste børn klarede deres konkurrence på skolens mooncars, mens de lidt ældre tog den i trillebør. Inden den afgørende kongedyst, hvor de bedste fra de tre kategorier skulle kæmpe mod hinanden om den endelige sejr, blev der, som det sig hør og bør, serveret ringriderpølser for plejehjemsbeboerne og deres skubbere. Og det var da også én af de ældre medborgere, der i sidste ende løb af med sejren. 91-årige Christine blev således ringriderkonge, da hun som den eneste var fejlfri i de tre kongerunder og dermed slog både børnehave- og skolebørn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordals Skolens leder, Tine Christensen, der i dagens anledning var klædt i gult, var begejstret for arrangementet, som tre af hendes medarbejdere i samarbejde med Sønderborg Kommune havde arrangeret.

”Selv om dagens Tour de Ringridning her i vores skolegård er tænkt som et engangsbegivenhed, synes jeg vi skal gentage arrangementet næste år, nu hvor vi har galgerne”, sagde hun og fortsatte:

”Det er fin mulighed for at børn og ældre møder hinanden, og jeg kunne også godt forestille mig, at vi inviterer resten af byen”.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...