Børneulykkesfonden kalder alle børnebørn og bedsteforældre i Sønderborg!

25. juli 2020 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Nu er det op af lænestolen, væk med iPad’en og afsted på tur. I en tid, hvor netop mange børnebørn og bedsteforældre har været adskilte, inviterer Børneulykkesfonden til Virtuelt Bedsteræs. Her kan bedsteforældre og børnebørn over hele landet løbe eller gå sammen – hver for sig – også i Sønderborg.

Frisk luft og sved på panden

Til Virtuelt Bedsteræs er der rig mulighed for at have det sjovt, få sved på panden og stadig holde god afstand. Det er nemlig helt op til deltagerne selv at bestemme, hvor og hvornår distancen bliver gennemført. Måske en rask gåtur på stranden frister, eller hvad med en løbetur i skoven? Der er mange muligheder. Det vigtigste er, at børnebørn og bedsteforældre sammen får en hyggelig dag og skabt nogle gode minder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs på ruten er der forskellige aktiviteter og øvelser, der skal udføres, som både er fra gammel og nyere tid. Det kan være, at alle skal hoppe afsted som frøer, eller måske bedstefar har gået til gymnastik og bare elsker at give den gas med ’fejesving’?

”At bevæge sig og være fysisk aktiv er vigtigt uanset alder. Og I en tid som denne, hvor mange bedsteforældre og børnebørn savner at tilbringe tid sammen, er det oplagt at mødes og være aktiv ude i den friske luft. Til Virtuelt Bedsteræs skal det ikke handle om at komme først igennem distancen. Vi håber derimod, at vi med dette initiativ kan skabe rammerne om en hyggelig dag fyldt med smil, grin og lidt sved på panden”, siger Henriette Madsen fra Børneulykkesfonden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan deltager du og dit barnebarn
Alle deltagere får tilsendt en Bedsteræs-pakke ved tilmelding. Pakken indeholder en refleksvest, en Bedsteræs-guldmedalje, et flot diplom, et aktivitetskort med forslag til sjove aktiviteter og et afkrydsningskort, så I kan holde styr på, hvilke aktiviteter I har lavet, og hvilke I mangler.

Det koster 100 kroner plus fragt pr. deltager. Tilmelding foregår på hjemmesiden bedsteræs.dk.

Virtuelt Bedsteræs laves til fordel for Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og initiativet Legeheltene, der arbejder på de danske børneafdelinger. Legeheltenes formål er at skabe aktiv leg og bevægelse hos de ca. 60.000 børn mellem 1-14 år, som hvert år indlægges på hospitaler i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foto: Børneulykkesfonden

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...