Borgen Shopping: Ved at finde ud af hvordan ulykken er sket

17. november 2018 112 Skrevet af: Michael Kjær

En 4-årig dreng faldt lørdag eftermiddag to etage ned inden i Borgen Shopping i Sønderborg. Drengens tilstand er ukendt men han blev fløjet til et hospital med redningshelikopter.

”Ulykken indtraf omkring klokken 16″, fortæller centermanager i Borgen storcenter, Flemming Enghave til Ekstra Bladet.

”Det er stadig ikke helt klart, hvad der er sket, men det arbejder mine folk og politiet netop nu på at få afklaret. Først lød meldingen til mig på, at drengen var faldet ud over et rækværk. Men det seneste, jeg har hørt for få minutter siden, er, at drengen muligvis er faldet fra en rulletrappe”, udtaler Flemming Enghave til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Drengen skulle have stået på ydersiden af rulletrappen og på et tidspunkt kan man jo ikke komme længere og så faldt han ned”, siger Flemming Enghave. Han tilføjer, at det ikke afklaret endnu, om det var sådan, det foregik.

Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, siger til SønderborgNYT, at de er på stedet og lige nu og ikke har yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.