Borgmesteren: Byrådet skal i gang med at skære ned på service og velfærd

9. juni 2022 Politik

Regeringen og Kommunernes Landsforening er onsdag aften blevet enige om en aftale, der sætter vilkårene for kommunernes økonomi det næste år.

“Og jeg kalder resultatet af forhandlingerne for skuffende”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

I aftalen er der et løft af næste års kommunale serviceramme i forhold til aftalen for 2022, men stigningen dækker kun den demografiske udvikling, stigningen i antallet af ældre.

“Som jeg ser det, så skal vi til at skære ned på service og velfærd. Og vi skal nok gøre det allerede i det indeværende år”, siger borgmesteren og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil prøve at brede nedskæringerne ud, så det ikke alene bliver det sociale område samt børne- og unge-området, der bliver ramt”.

Kommunernes muligheder for investeringer – det såkaldte anlægsniveau – reduceres med 1,4 milliarder til 18,5 milliarder kroner, hvoraf en milliard kroner er til grønne investeringer samt kompensationer til forskellige merudgifter.

“Inflationen er høj og det gør, at det er rigtigt, vi skal holde igen med byggeri”.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
26. juni 2022 Tour de France, REGIONALT

Tour de France får betydning for Flextrafik og busser

26. juni 2022 Tour de France

De store trafikale udfordringer i forbindelse med 3. etape i Tour de France fra Vejle til Sønderborg søndag den 3. juli betyder, at handicapkørsel, Flextur og øvrig åben flextrafik til 3. juli ikke kan bestilles via selvbetjening, men kun telefonisk på 76 608 608. Der er endvidere helt lukket for bestilling og udførelse af handicapkørsel, […]

Læs mere...