Borgmesteren: Den nye udligning kan betyde flere besparelser i 2021

31. januar 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det ser ud til, at ændringerne i den såkaldte udligningsreform betyder, at Sønderborg modtager godt 10 millioner kroner mindre fra staten og andre kommuner – og det ligger indenfor den ramme på 10-15 millioner kroner, som borgmester Erik Lauritzen havde regnet med. Det fortæller han til SønderborgNYT:

“10 millioner kroner er mange penge og det betyder, at de besparelser, som vi har planlagt til budgettet for 2021 ikke rækker, så vi skal altså finde flere besparelser”, siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at der til sommer kommer en aftale med KL og regeringen.

“Og den venter vi på, men det er muligt, vi alligevel skal finde flere besparelser end dem, vi allerede har på listen”, siger borgmesteren.

Det er ifølge Social- og Indenrigsministeriet hele 10.272.000 kroner, der skæres fra det tilskud, som Sønderborg Kommune modtager i udligning, hvis regeringen får flertal i Folketinget for reformen.

I dag får Sønderborg Kommune omkring 546 millioner kroner i udligning, hvilket i gennemsnit svarer til 7756 kroner per borger i kommunen i udligning fra andre kommuner og staten, men det vil der bliver ændret på, hvis regeringen får sin vilje.

Lige nu .....
Byrådsmøde direkte fra Rådhuset
Play Live TV