Brandbiler rykkede ud til en markbrand

22. marts 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Kort før klokken 16 – tirsdag eftermiddag – satte adskillige brandbiler kursen mod Espehøjvej i Broballe.

“Der var kommet en melding om en såkaldt naturbrand, som havde bredt sig til 200-300 kvadratmeter”, siger indsatsleder Jan-Erik Rasmussen fra Sønderborg Brand og Redning.

Fra brandstationen i Nordborg kom der er sprøjtevogn, en tankbil og en følgebil og Augustenborg Frivillige Brandværn kom med deres tankbil.

“Da vi var fremme, så vi, at det drejede sig om en lovlig markafbrænding og landmanden havde fuldstændig styr på tingene”, siger indsatslederen og tilføjer, at der også var tilkaldt en driftvagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle brandbiler kørte retur – uden at have brugt en eneste dråbe vand.