Brev: Kommunen beklager “valg-svigt” i Amaliehaven

9. juni 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Ved EU-valget og folkeafstemningen om patentdomstolen i maj fik alene seks ud af 57 beboere på Plejecenter Amaliehaven i Augustenborg deres valgkort. Ledelsen vurderede, at de øvrige ikke havde behov for at stemme – eller få udleveret deres personlige post og dermed valgkortet.valg

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu beklager kommunen i en redegørelse til Indenrigsministeriet.

I skrivelsen forklarer kommunen, ”at det blev vurderet mere praktisk og hensigtsmæssigt at lade beboerne selv eller deres pårørende henvende sig på plejecenterkontoret på valgdagen, hvis der var nogen der ønskede at stemme.”

Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, vil nu kræve en landsdækkende undersøgelse af, hvor mange steder demente ikke har haft lejlighed til at stemme – og foreningen forlanger at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sender en vejledning ud til samtlige kommuner, så ingen er i tvivl om proceduren når der igen skal stemmes.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg Kommune tager de allerede nu konsekvensen af sagen fra Amaliehaven og laver procedurerne om til næste valg.