Broager-journalist ny formand for 305.000 medlemmer

21. maj 2013 Uncategorized

Journalist Kristian Pallesen, Broager, er på et repræsentantskabsmøde i Grindsted valgt som ny formand for Sygeforsikringen Danmark i Syd- og Sønderjylland. Han afløser overlæge Torsten Sørensen, Kolding, på posten.

Sygeforsikringen hører til én af landsdelens største foreninger med næsten 305.000 medlemmer.

Sønderborg-området er i øvrigt også repræsenteret i den syddanske bestyrelse af Karin Dall, Ulvedalen i Sønderborg, og i repræsentantskabet af ingeniør Sieghard Sørensen, Ulkebøl, og institutionsleder Niels Ole Bennedsen, Nordborg.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk