Broager og Smøl sammen om at genstarte fælles Skt. Hans tradition

24. juni 2013 Kultur Skrevet af:
Fakkeloptoget på vej fra parken i Broager til Smøl Vold.
 

Det er første gang at Broager Kultur arrangerede en begivenhed, og fremmødet var meget flot. Sønderborg Nyt talte omkring 100 fremmødte gæster i alle aldre.

Fælles hjertestart til en gammel tradition

Arrangementet blev åbnet af en repræsentant fra Broager Kultur.
Artiklen fortsætter under annoncen

– I lang tid har det været tradition for borgere i Smøl og Broager at fejre Sankt Hans aften sammen på Smøl Vold, siger Susanne Stevns fra Broager, mens hun står med sin fakkel i højre hånd, klar til at kaste den på bålet ligesom de mange andre fremmødte.
– Det gik lidt i sig selv for et par år siden, men nu er der kommet frisk bemanding i de forskellige udvalg og foreninger. Så nu prøver vi igen, siger hun, og kaster så faklen på den store bunke brænde i midten af volden.

Det store fremmøde skyldtes i høj grad også at, den relativt nye forening, Broager Kultur, har været overraskende effektive i at bruge internettet til at kommunikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle som Sønderborg Nyt talte med, hørte om arrangementet på nettet, inden det nåede dem mund-til-mund.

Tradition med stort – også ved båltalen

Båltaleren med det uoplyste navn. Et nysgerrigt publikum spidser ørerne for den traditionelle båltale.

Meget af snakken gik på traditioner, det gjaldt også båltalen. Godt nok havde man set bort fra en heks på bålet, men der blev ikke sparet på fællessang og den obligatoriske tale om Sankt Hans traditionen. Aftenens taler, der ikke ønskede at oplyse sit navn til Sønderborg Nyt, startede sin tale med at minde Broagers indbyggere om, at der nu var kommet et “gennemkørsel-forbudt” skilt foran hans hus, og at Broagers indbyggere nu gerne måtte stoppe med at køre forbi med deres affald og tabe det hele.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortsatte med at pointere at han er pensioneret politimester, og ikke ville komme med nogen udtalelser til politiets arbejde nu om stunder. En joke, som publikum desværre ikke var forberedt på. Men de strenge ord blev alligevel belønnet med forsigtigt bifald.

Klart en gentagelse værd

Deltager ankommer på traktor.

Trods regnen, der overraskede alle ved slutningen af båltalen, var der bred enighed om at arrangementet skulle gentages.

Artiklen fortsætter under annoncen

Harald Tams fra Smøl sagde til Sønderborg Nyt:

– Det har mange fordele, også for vores børn, at arrangementet holdes her. Ikke mindst fordi det er et trygt sted, og man kender alle der er her.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...