Broager Sparekasse og mange medlemmer bakker op om Motionsklubben i Broager

30. marts 2016 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Det er tæt på to måneder siden Motionsklubben i Broager sagde farvel til hallen og flyttede til egne lokaler i Møllegade i Broager og medlemstallet viser, det var en god idé at gå solo.

Günther Iversen og Jan Nicolaisen træner flittigt i motionsklubben.

Günther Iversen og Jan Nicolaisen træner flittigt i motionsklubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har lige ved 270 medlemmer, så der er kommet en del nye til, siden vi flyttede og fik helt nye maskiner, vi kan bruge i vores træning”, siger Günther Iversen til SønderborgNYT. Han er med i klubbestyrelsen.

“Alle maskiner har vi lejet og så er lokalerne sat i stand, som vi ønskede dem. Blandt andet skylder vi Broager Sparekasse stor tak for deres bidrag til en del inventar”, siger Jan Nicolaisen, der også er bestyrelsesmedlem.

Et gode er, at flytningen og de nye maskiner ikke har betydet højere kontingent.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi betaler det samme for at være her, som vi gjorde i de tidligere lokaler, så det kører rigtigt fint for os”, siger de to bestyrelsesmedlemmer, der også er aktive motionister.

Broager Sparekasses Lokalpulje gør en forskel i mange foreninger i lokalområdet.

Broager Sparekasses Lokalpulje gør en forskel i mange foreninger i lokalområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom og vær med

Motionsklubben i Broager har plads til flere motionister og de kan bare henvende sig.

“Så er der en instruktør, der går gennem maskinerne sammen med dem og de kan få hjælp til at lægge et program for den træning, som de ønsker”, siger Günther Iversen.

Hvis der skulle være nogle sygemeldte, der har brug for at træne og løsne op for nogle smerter, så er de også velkomne.

“Og selvfølgelig må de tage deres fysioterapeut med”, siger Jan Nicolaisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...