Byrådet lukker sig om sig selv – Borgmesteren ønsker at åbne mere op

27. april 2020 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Mandag morgen kunne SønderborgNYT fortælle, at onsdagens byrådsmøde er blevet vanskeligere at følge med i for offentligheden, fordi der på dagsordenen er otte lukkede punkter, som kun er benævnt med titlen ’LUKKET’ og et sagsnummer, hvor der tidligere var en kort beskrivelse af de lukkede punkter.

Men det var en fejl, som først blev opdaget. da forvaltningen læste SønderborgNYTs historie om de helt lukkede punkter på dagsordenen for onsdagens byrådsmøde, oplyser forvaltningen mandag eftermiddag til SønderborgNYT:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der har desværre været en fejl i vores opsætning af mødet og det har ikke været vores intention at lukke for overskriften. Det er selvfølgelig blevet rettet, så snart vi opdagede fejlen, så overskriften nu igen fremgår af dagsordenen – også for de lukkede punkter”, fortæller Pernille Svindt Lentfer som er Sekretariatschef for byrådssekretariatet og juridisk afdelingen i Sønderborg Kommune.

Borgmester ønsker mere åbenhed

Inden forvaltningen opdagede fejlen, havde borgmester Erik Lauritzen også bemærket, at de lukkede punkter var erstattet med ordet ’LUKKET’ uden beskrivelse af punktet og han synes også, at der bør stå en mere informerende overskrift, selvom punkterne er lukkede.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det ser vi på i øjeblikket og desuden er vores jurister i gang med at se på, om vi har for mange lukkede punkter”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Roger Buch, som er ekspert i kommunalpolitik og ansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole oplyser til SønderborgNYT, at lukkede punkter er noget, der kun skal anvendes, når det er tvingende nødvendigt og når punktet er behandlet, så skal der hurtigst muligt gives information til offentligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen er naturligvis bekendt med, at punkter kun må lukkes, når det er tvingende nødvendigt.

“Og jeg ser gerne, at der ved de lukkede punkter også står en dato for, hvornår vi forventer at offentliggøre sagen, så borgene kan følge demokratiets arbejde”, siger borgmesteren til SønderborgNYT.

Sønderborg Kommune oplyser mandag aften, at trods store anstrengelser for at sikre at onsdagens byrådsmøde var åbent for pressen og et begrænset antal tilhørere – med de restriktioner om afstand og afspritning, som nu engang skal følges – er det desværre ikke lykkedes at fremskaffe en løsning, så det er muligt for publikum og presse i Byrådssalen at høre de byrådsmedlemmer, som deltager på byrådsmødet via videolink.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...