Byrådets udfordring er at levere mere service for færre penge

5. februar 2023 Politik

Borgmester Erik Lauritzen håber, der vil komme flere penge til kommunerne, når KL og regeringen skal forhandle, så servicen til ældre- og til socialområdet ikke bliver forringet. Som det er lige nu, så kan Sønderborg og resten af de danske kommuner forvente, at økonomien i de kommende år vil blive særdeles udfordret.  Og udfordringen er, at kommuner skal levere mere service for færre penge.

Det vil derfor, også i Sønderborg Kommune, være nødvendigt at drøfte, hvordan velfærden kan fastholdes i fremtiden. En velfærdsopgave der forventes at skulle løses inden for en markant reduceret kommunal økonomi. Antallet af ældre er stigende, men pengene fra regeringen følger ikke den udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har sparet de steder i kommunen, hvor det er muligt og vi har gennem 2022 nedlagt omkring 100 administrative stillinger for at finde penge, vi kan bruge på social- og ældreområdet”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT. Han mener, der ganske enkelt skal flere penge til.

På onsdag er der møde i Økonomiudvalget, hvor der skal tales om, hvordan kommunen skal arbejde med langsigtede løsninger, der sikrer velfærden.

“Vi kigger på, om arbejdet kan lægges til rette på andre måder og vi fortsætter indsatsen med mindre bureaukrati. Vi kommer ikke til at skrue ned for servicen indenfor de to områder. Hvis det skal ske, så skal det komme fra regeringen”, siger borgmesteren”.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...