Ringriderfesten – SønderborgNYT

Glade børn fylder Børneland fra første dag
Børneland slog fredag dørene op til tre dage med leg, musik og aktiviteter på Ringriderpladsen, og allerede fra åbningen gik børnene på opdagelse mellem ponyer, ringridning og de mange ting, der kunne prøves på pladsen.

Femårige Arthur var taget fra Høruphav til Ringriderfesten sammen med sin mor, Sandra Frandsen. Han har været med, siden han var helt lille, og kunne stadig huske oplevelserne fra de tidligere år.

I år havde han blandt andet prøvet kræfter med ringridning, hvor han var tæt på at få ringen med sig. Det havde dog ikke taget modet fra ham, for han var klar til at prøve igen.

For hans mor, Sandra Frandse,n er besøget i Børneland en del af den samlede oplevelse ved Ringriderfesten, hvor familien både glæder sig til optoget, aktiviteterne og livet på pladsen.

Også syvårige Stella Osis havde hurtigt fundet sig til rette mellem musikken og de mange muligheder.

“Det er godt, fordi der er en masse musik og mange sjove ting, man kan lave. Man kan for eksempel ride på heste og prøve en masse forskelligt”, siger hun.

Hun har besøgt Børneland hvert år, siden hun flyttede til Sønderborg, og i år havde hun blandt andet lagt mærke til, at der var kommet ny pynt på pladsen.

Skulle hun forklare andre børn, hvorfor de skulle tage turen forbi, var svaret enkelt.

“De skal komme, fordi det er hyggeligt og sjovt”, siger Stella Osis.

Bag de mange aktiviteter står en stor gruppe frivillige, og blandt dem er 14-årige Vincent fra Sønderborg. Han var også med sidste år, men har denne gang fået mulighed for at prøve noget nyt og selv være med til at vælge sin opgave.

“Jeg synes, det er fedt at snakke med de små børn og være med til at give dem en god oplevelse og et smil på læben”, siger han.

Børneland fortsætter lørdag og søndag med gratis aktiviteter og underholdning for børn, inden årets Børneland lukker søndag.

Hele programmet for kan ses på Ringriderfestens hjemmeside.

Se flere billeder fra Børneland på SønderborgNYTs Instagram.

Ringriderfesten 2026 er officielt skudt i gang i Sønderborg
Der er musik i gaderne, ryttere på pladsen og mennesker på vej ind mellem telte og boder, for Ringriderfesten i Sønderborg er officielt gået i gang, og de næste fire dage står byen i ringridningens tegn.

Dagen begyndte ved Sønderborg Slot, hvor rytterne samledes, mens Sønderborg Garden spillede på volden. Herfra bevægede det store rytteroptog sig gennem byen med musikervogne, orkestre og ryttere, inden det nåede frem til Ringriderpladsen og åbnede festen.

Blandt dem, der fulgte optoget hele vejen til pladsen, var Alina Sørensen fra Guderup, hendes 8-årige datter Isabel og Isabels mormor, Mona Sørensen.

“Jeg har været her hvert år, siden jeg var ung, og min mor har også været her, så længe hun kan huske. Ringriderfesten betyder meget for mange lokale, og jeg tror, folk ville være kede af det, hvis den ikke var her”, siger Alina Sørensen til SønderborgNYT.

Isabel havde især lagt mærke til rytterne, men hun havde svært ved at vælge, hvad hun glædede sig mest til på pladsen.

“Det var et godt optog med mange flotte heste. Jeg glæder mig til det hele”, siger hun.

På Ringriderpladsen begynder ringriderdysten i de 19 galger, hvor publikum kan følge rytterne fra tribunerne. Samtidig åbner Street Food, Børneland, Tivoli og festteltene, så der er både mad, musik, aktiviteter og fest for store og små.

Mikael Nielsen fra Hellevad var også taget til Sønderborg sammen med sin kone og sin yngste søn for at se ringridningen. Familien har to heste, og for dem er det selve ringridningen og den sønderjyske tradition, der trækker.

Mikael Nielsen oplevede festen første gang for omkring 12 år siden og blev hurtigt grebet af den. På hans kones side af familien har ringridning længe været en tradition.

I løbet af dagen rykker musikken også ud i byen, hvor flere orkestre spiller koncerter forskellige steder i midtbyen. Her kan man blandt andet høre marchmusik, brassband og internationale orkestre, inden dagen fortsætter på Ringriderpladsen.

Fredagens program byder også på Seniorfrokost i Lansen, liveunderholdning i Børneland og senere Ungefest med blandt andre Jimilian, Gobs, Italobrothers og Mullefromtheblock.

Ringriderfesten fortsætter lørdag med musik i byen, cykelringridning, skateboardringridning, Damefrokost og masser af liv i gaderne og på pladsen.

Søndag venter endnu en dag med rytteroptog, ringridning og det internationale Tattoo Show i Skansen, mens mandag blandt andet byder på Herrefrokost, musik og musikfestfyrværkeri.

Hele programmet kan ses på Ringriderfestens hjemmeside, hvor eventuelle ændringer også vil fremgå.

Mange frivillige samles til en særlig torsdag-tradition før Ringriderfesten
Torsdag aften, dagen før Ringriderfesten for alvor går i gang, er noget helt særligt for mange af de frivillige. Rundt omkring på Ringriderpladsen samles medlemmerne af de forskellige komitéer i og omkring deres skurvogne.

Her bliver der spist, drukket lidt, vendt de sidste detaljer og ikke mindst hygget, inden de kommende dages store arbejde og festligheder tager fart.

Stemningen er præget af forventning, og det er netop den stemning, formand for Ringriderfesten, Jan Rasmussen, møder, når han går sin traditionelle runde på pladsen for at hilse på de mange frivillige og ønske dem en god fest.

”Du kan mærke, at det begynder at summe. Nu kommer alle de frivillige, og mange komitéer kommer her og mødes og glæder sig til, at det bliver ringridning. Og når vi så har sådan et vejr med lidt skyer, solskin og lidt luft, så er det helt perfekt ringridervejr”, fortæller Jan Rasmussen til SønderborgNYT.

For mange af komitéerne er torsdag aften blevet en fast tradition, som markerer overgangen fra de sidste forberedelser til selve Ringriderfesten. Det er aftenen, hvor fællesskabet dyrkes, og hvor de mange frivillige får mulighed for at mødes, inden tusindvis af gæster indtager pladsen.

”Det er ikke alle komitéer, der er her torsdag aften, da nogle komitéer fortsat har noget arbejde at gøre, men det er rigtig mange, der har den her tradition og laver en god kickstart til Ringriderfesten”, siger Jan Rasmussen.

Ringriderfesten handler ikke kun om fest og fællesskab. Den handler også om at holde liv i ringridersporten, og derfor følges udviklingen i antallet af ryttere med stor interesse år efter år.

I år er der ekstra grund til tilfredshed hos Ringriderfesten i Sønderborg. Antallet af tilmeldte ryttere er nemlig steget sammenlignet med sidste år.

”I år er vi faktisk 10 ryttere flere end sidste år, så det er jo fantastisk. Vores målsætning er at holde fast i de over 300 ryttere, og i år er der tilmeldt 315 ryttere, så det er vi rigtig godt tilfredse med”, siger Jan Rasmussen.

Efter en tur rundt på Ringriderpladsen og mange snakke med de fremmødte komitémedlemmer er han ikke i tvivl om, at alt er klar til, at årets Ringriderfest kan skydes i gang fredag.

”Jeg må nok sige, at med denne her summen, jeg oplever i aften, og alle de her frokoster, som er udsolgt, og de her frokostgæster trækker en masse andre gæster med sig, så det kan ikke andet end blive godt det her”, siger Jan Rasmussen og slutter med:

”God ringridning”.

Se flere billeder fra Ringriderpladsen torsdag aften på SønderborgNYTs Instagram.

Fredag fylder stort optog byen og åbner Ringriderfesten 2026
Fredag den 10. juli 2026 bliver der skruet op for både musik, rytteroptog og feststemning, når Ringriderfesten i Sønderborg åbner på Ringriderpladsen.

Dagen begynder klokken 10:20 ved Sønderborg Slot, hvor Sønderborg Garden spiller, mens rytterne samles. Klokken 11:00 bevæger det store rytteroptog sig gennem byen med musikervogne og flere orkestre, og klokken 12:00 starter ringriderdysten i galgerne, hvor rytterne kæmper om fredagens titler.

På pladsen åbner Street Food og Børneland klokken 12:00, mens Tivoli åbner 12:30.

I løbet af dagen er der også koncerter flere steder i byen, hvor man blandt andet kan høre marchmusik, brassband og internationale orkestre.

Fredagen byder også på Seniorfrokost i Lansen klokken 12:30, liveunderholdning i Børneland klokken 16:00 og senere Ungefest i Lansen klokken 19:00 med blandt andre Jimilian, Gobs, Italobrothers og Mullefromtheblock. Der er stadig billetter tilbage, og de kan købes via Ringriderfestens hjemmeside.

Hele programmet kan ses på Ringriderfestens hjemmeside, hvor eventuelle ændringer også vil fremgå.

Internationale rytmer indtager Sønderborg til årets Tattoo Show
Internationalt Tattoo Show 2026 er en aften, hvor tradition, musik og præcision mødes, og hvor lokale kræfter deler scenen med orkestre fra flere lande.

Når Ringriderfesten i Sønderborg inviterer til Internationalt Tattoo Show i Sydjysk Sparekasse Skansen søndag den 12. juli 2026, kan publikum se frem til en aften med musik, march, lokale navne og gæster fra flere europæiske lande.

I år er mere end 250 musikere, sangere og dansere med i showet, og publikum kan glæde sig til en aften med store orkestre, march, musik og opvisninger på gulvet.

Et af de internationale indslag kommer fra Ukraine, hvor Military Orchestra of the 8th Chernihiv Training Center of the State Special Transport Service of the Ministry of Defense of Ukraine deltager sammen med dansere. Orkestret tager både musik, tradition og en særlig national historie med til Sønderborg.

Fra Norge kommer Tveit Union Musikkorps med 45 musikere. Korpset har også spillet uden for Norges grænser og deltog i 2025 ved Belfast International Tattoo i Nordirland.

Holland er repræsenteret af Tamarco Show- & Marchingband fra Leiderdorp. Orkestret har mere end 65 år bag sig og er kendt for farverige shows med masser af energi. I Sønderborg stiller de med 62 musikere.

Fra Danmark deltager blandt andre Århus Brass Band, som kommer med mange års brassband-tradition og et højt musikalsk niveau.

Sønderborg er også godt med i årets show. Publikum kan opleve Sønderborg Garden, Sønderborg Pipes and Drums og elever fra Sønderborg Musikskole, som er med til at give aftenen et stærkt lokalt præg.

Der bliver også plads til et aktuelt lokalt navn, når Sønderborgs egen Hugo A går på scenen. Han vandt tidligere på året X Factor 2026 og er nu en del af programmet til årets Tattoo Show.

Derudover medvirker Christoffer Brodersen, som også bidrager til musikken på scenen.

Showet finder sted søndag den 12. juli klokken 20.00 i Sydjysk Sparekasse Skansen og billetter kan købes via billetudbyders hjemmeside.

Bilister skal finde andre steder at parkere under Ringriderfesten
Der bliver igen masser af liv i Sønderborg, når Ringriderfesten fylder byen med optog, heste, gæster og aktiviteter, men for bilister er der en vigtig ændring at være opmærksom på.

Parkeringspladsen ved stadion over for politistationen bliver nemlig lukket under Ringriderdagene, fordi pladsen er reserveret til de mange hestetrailere. Derfor bliver området helt afspærret, mens festlighederne står på fra den 9. juli til den 13. juli 2026.

Ringriderfesten har de seneste to uger været skilte på stedet, for at informere om, at området er spærret. Alligevel forventer man, at nogle gæster kan blive overraskede, når de ankommer og opdager, at pladsen ikke er tilgængelig.

Gæster, der skal se optoget eller besøge Ringriderpladsen, opfordres derfor til at finde andre parkeringsmuligheder. Et godt alternativ er parkeringskældrene under Borgen Shopping, hvorfra der er kort afstand til Ringriderpladsen.

Ringriderfestens komitéer håber på forståelse fra gæsterne, så trafikken kan glide så nemt som muligt under årets fest.

Parkeringspladsen ved stadion over for politistationen er lukket fra 9. juli til 13. juli 2026, mens Ringriderfesten foregår i Sønderborg, og gæster opfordres til at bruge andre parkeringsmuligheder.

140 års Ringridertradition må vige for fire dages DGI Landsstævne i 2029
Sommeren 2029 bliver ikke en helt almindelig sommer i Sønderborg, hvor både DGI Landsstævne og Ringriderfesten stod til at lande i byen samme weekend.

Nu bliver kalenderen lagt om, så de to store begivenheder ikke skal kæmpe om den samme weekend. I stedet får Sønderborg to store festweekender i træk i juli 2029.

DGI Landsstævne holdes fra torsdag den 5. juli til søndag den 8. juli 2029, og Ringriderfesten i Sønderborg, som normalt ligger samme weekend, bliver rykket en uge.

Det betyder, at Ringriderfesten i Sønderborg i stedet bliver holdt fra fredag den 13. juli til mandag den 16. juli 2029.

Flytningen får også betydning for Gråsten Ringridning, som normalt ligger den weekend. Her er det aftalt med Ringriderforeningen i Gråsten, at festen rykkes frem, så den ligger samtidig med Landsstævnet.

Sønderborg Kommune glæder sig over, at de to ringriderforeninger har været med til at finde en løsning.

“Ringriderfesten i Sønderborg har kæmpe værdi for vores by, og det får Landsstævnet også. For at vi alle i Sønderborg Kommune, arrangørerne, borgerne, turisterne, handlen og restauranterne skal få det bedste ud af de to begivenheder, har vi aftalt, at de ikke skal foregå i samme weekend”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Han peger på, at aftalen giver mulighed for to store uger i Sønderborg, hvor både Landsstævnet og Ringriderfesten kan få plads og opmærksomhed.

Samtidig har Sønderborg Kommune og Ringriderfesten i Sønderborg aftalt, at Ringriderpladsen skal udvikles over de kommende år, så området bliver bedre rustet til store arrangementer som Landsstævnet, Ringriderfesten og andre aktiviteter.

“Vi har haft en god dialog med Sønderborg Kommune, og vi er meget glade for, at der nu ligger en aftale med kommunen om en udvikling af Ringriderpladsen til gavn for Landsstævnet, Ringriderfesten og for hele byen”, siger Jan Rasmussen, der er formand for Ringriderfesten i Sønderborg.

DGI Landsstævne ventes at trække mellem 20.000 og 25.000 deltagere og omkring 50.000 tilskuere og besøgende til Sønderborg. Undervejs bliver der både shows, koncerter, opvisninger, idræt og aktiviteter rundt i byen.

Ringriderfesten i Sønderborg plejer at samle mere end 45.000 gæster på Ringriderpladsen over fire festdage.

DGI Landsstævne holdes fra torsdag den 5. juli til søndag den 8. juli 2029 i Sønderborg, mens Ringriderfesten i Sønderborg holdes fra fredag den 13. juli til mandag den 16. juli 2029 på Ringriderpladsen.

Små gæster kan få en plads ved ringriderbordet
Der bliver dækket op til hygge, mad og musik, når Børnenes Ringriderfrokost igen samler de yngste gæster i Børnelandsteltet under Ringriderfesten i Sønderborg.

Søndag den 12. juli 2026 klokken 13.00 står bordene klar til børn op til og med 14 år, men selv om frokosten er gratis, kræver det en billet at være sikker på at komme med.

Til Børnenes Ringriderfrokost bliver der serveret lidt godt at spise og drikke, og der er også lagt op til hyggelig underholdning i teltet. Det kan desuden være, at nogle af Ringriderfestens bands kigger forbi og spiller for børnene.

Børnenes Ringriderfrokost holdes søndag den 12. juli 2026 fra klokken 13.00 til 14.00 i Børnelandsteltet på Ringriderpladsen, og det er gratis at deltage, men billet kræves og kan hentes hos Rema 1000 på Grundtvigs Plads i Sønderborg eller hos Rønhaveslagteren på Kær.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til redaktion@sonderborgnyt.dk, og vi deler det med vores læsere.

Afspærringer rammer trafikken under Ringriderfesten i Sønderborg
Der bliver liv, heste og masser af mennesker i gaderne, når ringrideroptoget igen trækker gennem Sønderborg. Men for dem, der skal rundt i midtbyen, kræver det lidt planlægning, for flere veje bliver lukket, og varelevering skal klares tidligt på dagen.

Sønderborg Kommune oplyser, at området omkring Store Rådhusgade, Brogade, Slotsbakken og en del af Bjerggade bliver spærret i forbindelse med Sønderborg Ringridnings optog fredag den 10. juli 2026 og søndag den 12. juli 2026.

Det betyder, at butikker og erhverv i området kun kan få varelevering frem til klokken 9.00 de to dage. Derefter skal alle køretøjer være ude af de afspærrede områder.

Veje omkring optogsruten bliver spærret for trafik fra klokken 9.30 til 12.30 og igen fra klokken 17.30 til 20.30. I de tidsrum er det ikke muligt at køre til eller fra de berørte veje med bil eller varevogn.

Kommunen gør også opmærksom på, at skilte og andet inventar kun må stå helt op mod butikkernes facader, indtil optoget er afsluttet. Det forventes at være omkring klokken 12.00.

Afspærringerne gælder fredag den 10. juli 2026 og søndag den 12. juli 2026 i området omkring Store Rådhusgade, Brogade, Slotsbakken og en del af Bjerggade i Sønderborg midtby. Borgere, butikker og trafikanter opfordres derfor til at planlægge kørsel og varelevering uden om de lukkede tidsrum.

Internationalt Tattoo Show får lokal overraskelse
Der er god grund til at kigge mod Skansen, når Ringriderfestens Internationale Tattoo Show løber af stablen i Sønderborg. Kort tid efter sin sejr i X Factor vender Hugo A hjem til byen, hvor mange har fulgt ham hele vejen gennem programmet, og han går på scenen til årets show den 12. juli under årets Ringriderfest.

Her skal Hugo A optræde med to numre foran hjemmepublikummet i Sydjysk Sparekasse Skansen, hvor han bliver en del af et show, der i forvejen samler musikere fra både Danmark og udlandet.

“Det bliver en særlig oplevelse at se og høre en lokal kunstner, som på kort tid har samlet så mange mennesker omkring sig”, siger Jeppe Knutz, formand for Arrangementskomiteen ved Ringriderfesten, i en pressemeddelelse.

Det Internationale Tattoo Show samler hvert år mere end 250 musikere i den overdækkede arena. På årets program er blandt andet Det Ukrainske Militærorkester og majoretter, Tveit Union Musikkorps fra Norge og Tamarco Show- and Marchingband fra Holland.

Der er også en stærk dansk deltagelse med Århus Brass Band, Sønderborg Garden, Sønderborg Pibes & Drums, Sønderborg Musikskole og Christoffer Brodersen.

For Ringriderfesten passer Hugo A’s optræden godt ind i et show, hvor traditioner og store musikalske oplevelser mødes.

“Når vi samtidig kan sætte fokus på et lokalt talent, som har opnået noget helt særligt, så giver det ekstra værdi. Vi glæder os til at mærke stemningen, når Hugo A går på scenen”, siger Jeppe Knutz.

Ringriderfestens Internationale Tattoo Show med Hugo A finder sted søndag den 12. juli 2026 klokken 20.00 i Sydjysk Sparekasse Skansen i Sønderborg, og billetter kan købes igennem Ringriderfestens hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til redaktion@sonderborgnyt.dk, og vi deler det med vores læsere.