Uddannelse – SønderborgNYT

Unge i Sønderborg får billigere transport til uddannelse
Det bliver nu billigere for unge i Sønderborg Kommune at komme frem og tilbage til deres ungdomsuddannelse. Kommunen genindfører tilskuddet til Ungdomskortet, så elever fremover højst selv skal betale 75 kroner om måneden.

Tilskuddet er en del af byrådets budgetaftale for 2026 til 2029. Der er afsat 1,4 millioner kroner i 2026 og tre millioner kroner om året fra 2027.

Ordningen skal især hjælpe unge, der har langt til skole, og gøre det lettere at vælge en uddannelse, selv om den ligger et stykke fra hjemmet. Kommunen tilbagebetaler den del af elevens egenbetaling, der ligger over 75 kroner om måneden.

Eleverne skal fortsat selv bestille og betale deres Ungdomskort på ungdomskort.dk. Herefter bliver tilskuddet automatisk udbetalt hvert kvartal til elevens NemKonto på baggrund af oplysninger fra Sydtrafik.

For at få tilskuddet skal eleven have folkeregisteradresse i Sønderborg Kommune, gå på en SU-berettiget ungdomsuddannelse og have mindst seks kilometer mellem hjemmet og skolen.

Tilskuddet gælder kun Ungdomskort til ungdomsuddannelser. Andre korttyper, samkørsel og lignende er ikke omfattet af ordningen, oplyser Sønderborg Kommune.

Syddansk Universitet går frem i kampen om de studerende
Flere unge har i år søgt ind på Syddansk Universitet, og det er også interessant i Sønderborg. Her har SDU uddannelser inden for blandt andet ingeniørfag, erhvervsøkonomi, sprog og europæiske studier, og netop flere af de områder går frem i årets ansøgningstal.

SDU har samlet modtaget 22.184 ansøgninger til bacheloruddannelserne i kvote 1. Det er otte procent flere end sidste år, og der er også flere ansøgere, der har sat en SDU-uddannelse øverst på ønskelisten.

Fremgangen ses på fem ud af seks fakulteter. Det gælder blandt andet Det Tekniske Fakultet, hvor Sønderborg har flere ingeniøruddannelser, og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor erhvervsøkonomi hører hjemme.

Også Det Humanistiske Fakultet går frem for første gang i nogle år. Det er relevant i Sønderborg, hvor SDU blandt andet har uddannelser med sprog, kultur og europæiske studier.

“Det er meget positivt, at flere vælger SDU. Fremgangen vidner om, at vores uddannelser er relevante, attraktive og tæt forbundet med de behov, samfundet og arbejdsmarkedet efterspørger”, siger Stinne Hørup Hansen, der er vicedirektør for uddannelse på SDU, i en pressemeddelelse.

Der er også flere europæiske ansøgere, der har fået øje på SDU. Antallet af ansøgninger fra Norden, EU og EØS er steget med næsten 40 procent i forhold til 2025, mens der er færre ansøgninger fra lande uden for Europa.

Nu skal SDU behandle ansøgningerne og gøre klar til studiestart. Ansøgerne får svar den 28. juli 2026, og senest den 3. august 2026 skal de sige ja til pladsen, hvis de vil begynde på uddannelsen.

Kommende elever fik en smagsprøve på gymnasielivet
Der var både spænding, forventning og mange nye ansigter, da kommende elever og deres forældre mødte op på Det Blå Gymnasium i Sønderborg. For selv om gymnasiet handler om fag, afleveringer og eksamener, begynder en god start også med noget helt andet, nemlig at føle sig tryg og blive en del af fællesskabet.

Det var derfor fællesskabet, da 200 kommende 1.g-elever og deres forældre deltog i informationsaften på skolen. Her mødte eleverne deres nye klasse og fik samtidig et første indblik i hverdagen som gymnasieelev.

“Vi ved, at trivsel og faglighed hænger tæt sammen. Derfor prioriterer vi, at eleverne hurtigt lærer hinanden at kende og føler sig trygge. Det giver de bedste forudsætninger for læring”, siger Rune Aggerbo Delfs, uddannelsesleder på Det Blå Gymnasium, i en pressemeddelelse.

I løbet af aftenen fik de kommende elever og deres forældre blandt andet information om gymnasiets faglige niveau, studiekompetencer, AI, mobilpolitik og de mange muligheder for at være med i skolens sociale liv.

Forældrene fik også råd til, hvordan de kan støtte deres unge i overgangen til gymnasiet. Det kan for eksempel være ved at skabe gode rammer for lektier og hjælpe med struktur i hverdagen, uden at tage ansvaret fra den unge.

Når eleverne møder ind efter sommerferien, venter tre år med nye fag, nye venskaber og en studentereksamen, der kan åbne døren til videregående uddannelser.

“Vi glæder os til at følge de nye elever de næste tre år og se dem udvikle sig både fagligt og personligt”, siger Simon Ramskov, rektor på Det Blå Gymnasium.

Kendt fodboldnavn vender tilbage til Sønderborg
Der venter eleverne på Idrætshøjskolen Sønderborg et kendt ansigt efter sommerferien, for Johnny Mølby vender tilbage til skolen, hvor han tidligere har været en del af hverdagen, og hvor han nu igen skal stå på banen, undervise og være tæt på de unge.

Johnny Mølby har de seneste år været tilbage i fodboldens verden på højt niveau og har senest været en del af trænerstaben i egyptisk topfodbold. Nu skifter han igen de store fodboldarenaer ud med højskolelivet i Sønderborg.

På Idrætshøjskolen  skal han blandt andet undervise i fodbold, nybyggerne og en række andre fag. For Johnny Mølby er det samtidig et gensyn med en arbejdsplads og et fællesskab, han kender godt.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage til IHS og til igen at få lov til at arbejde med de unge mennesker. Det er noget helt særligt at følge eleverne gennem et højskoleophold og være med til at skabe et miljø, hvor de både kan udvikle sig fagligt og personligt”, siger Johnny Mølby i en pressemeddelelse.

Forstander Nanna Blankschøn glæder sig over, at Johnny Mølby igen bliver en del af hverdagen på skolen. Hun peger på, at det ikke kun handler om hans erfaring fra fodbolden, men også om den måde, han er på som menneske og kollega.

“Vi er utrolig glade for, at Johnny vender tilbage til IHS. Selvfølgelig får vi en underviser med en helt særlig erfaring og faglighed, men vi får først og fremmest Johnny tilbage. Han er et menneske, vi holder meget af, og en kollega, som bidrager med nærvær, engagement og ro”, siger Nanna Blankschøn.

Johnny Mølby har gennem en lang karriere været en del af fodbolden på højeste niveau, både som tidligere landsholdsspiller og som træner. Senest har han været en del af trænerstaben i egyptisk topfodbold, men nu er det arbejdet med de unge og det daglige liv på højskolen, han ser frem til.

“Det, jeg glæder mig mest til, er hverdagen med eleverne. At stå på banen, undervise og være en del af det liv, der er på en højskole. Man får lov til at møde de unge mennesker på en anden måde og være en del af deres udvikling. Det har jeg savnet”, siger Johnny Mølby.

Johnny Mølby tiltræder som fast underviser på Idrætshøjskolen Sønderborg efter sommerferien 2026.

Flere vil bygge videre på uddannelse i Sønderborg
Der er både plusser og minusser i årets ansøgningstal hos SEA i Sønderborg, for færre har søgt ind på uddannelserne med studiestart i august 2026, men samtidig er der rekordstor interesse for top-up-uddannelsen Design og Business. Det giver Sønderborg-campus et lyspunkt i en tid, hvor kampen om de studerende er hård.

Hos SEA, Syddansk Erhvervsakademi, viser tallene, at søgningen ikke udvikler sig ens på de forskellige uddannelsessteder. I Sønderborg er søgningen samlet set lavere end sidste år, men tilbagegangen bliver begrænset af rekordmange ansøgninger til top-up-uddannelsen Design og Business.

“Vi ser forskellige bevægelser på vores campusser. I Sønderborg er søgningen lavere end sidste år, men interessen for at bygge videre på en erhvervsakademiuddannelse er meget stærk”, siger rektor Henrik Larsen i en pressemeddelelse.

En top-up-uddannelse er for studerende, der allerede har en kort videregående uddannelse, men gerne vil læse videre og bygge mere på. Design og Business er netop sådan en uddannelse, og i Sønderborg har flere end nogensinde søgt ind på den.

På tværs af hele SEA, som har campusser i Esbjerg, Sønderborg og Tønder samt onlineundervisning, har top-up-uddannelserne samlet fået 261 ansøgninger i år mod 245 sidste år.

“Top-up-uddannelserne fylder markant i årets billede. Det kan blandt andet hænge sammen med, at flere studerende orienterer sig mod at bygge videre på deres uddannelse nu, mens mulighederne stadig er der i den nuværende struktur”, siger Henrik Larsen.

Samlet har hele SEA modtaget 1.295 ansøgninger til sommeroptaget 2026 mod 1.335 sidste år. Det dækker akademiets uddannelser samlet set og ikke kun Sønderborg.

Festival skal give nye studerende en god start i Sønderborg
Det skal være lidt lettere at lande godt i både studielivet og byen, når nye studerende efter sommerferien finder vej til Sønderborg. Derfor støtter Sønderborg Ungdomsråd nu en studiestartsfestival, hvor unge kan mødes, prøve aktiviteter af og få nye fællesskaber fra start.

Sønderborg Ungdomsråd har bevilget 10.000 kroner til Intro Team ved Syddansk Universitet i Sønderborg, som står bag festivalen.

Festivalen skal skabe nye møder mellem studerende og unge i lokalområdet. I løbet af dagen bliver der et åbent program med aktiviteter, workshops, leg og fællesskab for alle unge, mens aftenarrangementet især er målrettet SDU’s studerende.

I dagsprogrammet kan studenterforeninger præsentere deres aktiviteter og workshops, og der bliver også plads til mere uformelle aktiviteter som spil, sport og socialt samvær. Tanken er, at nye studerende både skal lære hinanden, studielivet og Sønderborg bedre at kende.

Forperson for Sønderborg Ungdomsråd, Laura Feldborg, glæder sig over, at rådet kan støtte initiativet.

“Vi ønsker at støtte aktiviteter, der skaber fællesskaber og giver unge gode muligheder for at møde hinanden. Festivalen samler både studerende og lokale unge og er med til at gøre Sønderborg til et attraktivt sted at studere, bo og engagere sig”, siger hun i en pressemeddelelse.

Sønderborg Ungdomsråd uddeler løbende støtte til projekter og aktiviteter, der styrker unges trivsel, fællesskab og muligheder for at være en del af lokalsamfundet.

Festivalen afholdes den 19. september 2026.

Nye veje venter efter dimission i Sønderborg
Der var både smil og stolthed på Business College Syd, da årets dimittender fra EUD Business og EUX Business blev fejret. Familie, venner og undervisere var mødt op i skolens auditorium for at markere afslutningen på elevernes uddannelse og begyndelsen på et nyt kapitel.

Dagen begyndte med velkomst fra direktør Bente Esbensen Jensen og fællessang der blev en varm start på eftermiddagen med taler, eksamensbeviser og legatoverrækkelser.

Uddannelseskoordinator Malene Johnsen Poulsen holdt dimissionstalen og sendte eleverne videre med både ros og en opfordring til at følge deres egen vej.

“Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at I nok skal finde jeres vej. I er en klasse med et stærkt sammenhold, en god energi og mod på at tage fat. Der er altid god stemning i jeres klasseværelse, og I er gået til opgaverne med krum hals”, sagde hun til EUD-eleverne.

Til EUX-studenterne lagde hun vægt på, at faglighed ikke kan stå alene.

“Verden har brug for dygtige mennesker. Men den har endnu mere brug for ordentlige mennesker. Og når jeg ser ud over jer i dag, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at I kan blive begge dele”, fortsatte Malene Johnsen Poulsen.

Hun rundede talen af med en opfordring, som eleverne kunne tage med sig videre.

“Pas jeres egen butik. Sørg for, at det er din egen drøm, du jagter”.

Ved dimissionen modtog 20 EUX-studenter og 12 EUD-elever deres eksamensbeviser. Flere fortsætter direkte i lære eller job, mens andre har valgt at læse videre. EUX-uddannelsen giver både et svendebrev og en gymnasial eksamen og åbner derfor døre til både erhvervsliv og videregående uddannelser.

Traditionen tro blev en række elever også hædret med legater for deres faglige og personlige indsats.

Karoline Bonde modtog HK Sydjyllands Fanebærerpris på 4.000 kroner og blev fremhævet som en målrettet, engageret og hjælpsom elev med blik for fællesskabet.

Hussain Al-Jazani modtog Personaleforeningens legat på 1.000 kroner som årets gode kammerat for sit gode humør og sin evne til at skabe positiv energi og sammenhold.

Tobias Gavnholdt Jørgensen modtog Skolens Elevfonds legat på 1.000 kroner for sin personlige udvikling og sit store bidrag til klassens fællesskab.

Sara Fejerskov Schanz modtog også Skolens Elevfonds legat for at have opnået det højeste gennemsnit på EUX og for sin store arbejdsindsats gennem uddannelsen.

Studerende fra Sønderborg får pris for at gøre en forskel
Laura Feldborg har ikke bare passet sit studie på Syddansk Erhvervsakademi Sønderborg, men også været en af dem, der tager ansvar, møder op med overskud og er med til at gøre hverdagen bedre for de andre studerende.

Derfor blev hun hædret ved dimissionen i 2026, hvor hun modtog HK Sydjyllands Fanebærerpris.

Prisen består af et eksemplar af Kay Bojesens træfigur Fanebærer og et legat på 4.000 kroner, og Laura Feldborg blev indstillet af Syddansk Erhvervsakademi Sønderborg for sin indsats både fagligt og socialt.

Ifølge indstillingen har hun gennem hele studiet været et positivt forbillede for sine medstuderende. Hun har mødt velforberedt op til undervisningen, bidraget aktivt og vist en seriøs tilgang til både opgaver, samarbejde og sin egen faglige udvikling.

Laura Feldborg har også været med til at styrke studiemiljøet på akademiet. Hun har engageret sig i de studerendes råd, hvor hun har bidraget med idéer, energi og sociale aktiviteter, og som studieambassadør har hun repræsenteret SEA Sønderborg udadtil.

HK Sydjyllands Fanebærerpris er stiftet for at hædre studerende, som gør en særlig indsats for, at andre kan have et godt sted at lære og udvikle sig. Prisen uddeles på uddannelsesinstitutioner i Sydjylland inden for HK’s faglige område.

Ud over Laura Feldborg fra Syddansk Erhvervsakademi Sønderborg blev prisen også uddelt til Karoline Bonde fra Business College Syd.

Brandsikring på Kløver-Skolen bliver en million kroner dyrere
En nødvendig ombygning af Kløver-Skolen bliver en million kroner dyrere end forventet. Derfor har formanden for Børn-, Skole- og Familieudvalget, Jesper Smaling, godkendt den ekstra udgift, så projektet kan fortsætte uden forsinkelser.

Den samlede pris for arbejdet med at forbedre skolens brand- og flugtvejsforhold stiger dermed fra 12 til 13 millioner kroner.

Baggrunden er, at en licitation i juni viste, at projektet bliver dyrere end det budget, som Børn-, Skole- og Familieudvalget godkendte i marts. Forvaltningen vurderede samtidig, at sagen ikke kunne vente til næste ordinære udvalgsmøde i august, hvis tidsplanen skulle holdes.

Derfor har Jesper Smaling truffet en formandsbeslutning, som gør det muligt at indgå kontrakt med entreprenøren og sætte arbejdet i gang som planlagt.

Ombygningen er nødvendig for at bringe Kløver-Skolens brand- og flugtvejsforhold i overensstemmelse med de krav, der gælder for specialskoler. Projektet er sat i gang på baggrund af myndighedskrav, og kommunen vurderer, at forbedringerne skal gennemføres hurtigst muligt for at sikre trygge og sikre rammer for både elever og medarbejdere.

Hvis projektet bliver forsinket, kan det få konsekvenser for både skolens drift og de planer, der allerede er lagt for den midlertidige genhusning af eleverne. En forskydning på omkring to måneder vil blandt andet påvirke brugen af Ahlmann-Skolen, hvor eleverne skal opholde sig under byggeperioden.

Ifølge sagsfremstillingen kan en forsinkelse også få betydning for efterfølgende planer om genhusning af Børnehuset Alssund. I værste fald kan det skabe udfordringer med at finde egnede lokaler til eleverne i den afsluttende del af byggeriet.

Forvaltningen peger desuden på, at flere af eleverne på Kløver-Skolen har behov for faste rammer, struktur og forudsigelighed. Derfor vurderes det, at en forsinkelse også kan påvirke nogle elevers trivsel negativt.

Den ekstra million kroner foreslås finansieret via anlægspuljen til bygningsrenoveringer på skoleområdet i 2027 og nmbygningen forventes at begynde i august og være afsluttet i april 2027.

Glæde og stolthed fyldte Det Blå Gymnasium
Der var smil, stolthed og feststemning i luften, da Det Blå Gymnasium i Sønderborg fredag dannede rammen om årets dimission.

Auditoriet var fyldt med glade studenter iført de karakteristiske blå huer, mens stolte forældre, bedsteforældre og øvrige familiemedlemmer fulgte med fra de fyldte stolerækker. Her bød direktør Bente Esbensen Jensen velkommen til en højtidelig og festlig afslutning på tre års gymnasietid.

Dimissionen satte punktum for en begivenhedsrig uge med eksamener, dans om Alspigen, studenterkørsel og masser af fejring. Nu var tiden kommet til at hylde årets studenter og sende dem godt videre mod nye eventyr.

Kst. rektor Simon Ramskov brugte sin tale på at minde de unge om, at et eksamensbevis langt fra fortæller hele historien om et menneske. Han fremhævede de værdier, eleverne har vist gennem deres år på gymnasiet – omsorg, mod, engagement og ansvar for fællesskabet:

“For længe efter at tallene på jeres eksamensbevis har mistet deres betydning, vil jeres menneskelige karakter stadig forme jeres liv. For det er ikke alt det vigtigste her i livet, der kan måles”.

Han opfordrede samtidig dimittenderne til at møde fremtiden med åbenhed og mod.

“Vær jer selv – ikke som en floskel, men som en alvorlig og kærlig opfordring”, sagde Simon Ramskov blandt andet

Årets dimittendtale blev holdt af erhvervsmand Kim Kjær Hansen, som også er far til en af årets studenter. Med udgangspunkt i sin egen vej gennem uddannelse, arbejde og karriere delte han erfaringer og gode råd med de unge.

Han opfordrede dem til at rejse ud, være åbne, nysgerrige og flittige – og til ikke at smække med døren, når nye muligheder viser sig. Livet kan tage uventede drejninger, men mulighederne er mange for dem, der griber chancerne.

Som afslutning rettede han en direkte opfordring til de nyudklækkede studenter:

“Fremtiden er jeres, smøg ærmerne op, så skal det nok lykkes alt sammen”, sagde Kim Kjær Hansen.

Også student Mads Grøn Abildgaard Folkenæs satte ord på de mange oplevelser, venskaber og den personlige udvikling, som studenterne har været igennem i løbet af deres gymnasietid. Han rundede sin tale af med ordene:

“Lev alt, hvad I kan, det er en fejl ikke at gøre det”.

Inden uddelingen af eksamensbeviser sørgede Per Nielsen og Carl-Erik Munk-Andersen for et smukt musikalsk indslag, som bidrog til den varme stemning i auditoriet.

Herefter kunne 149 dimittender modtage deres eksamensbeviser, mens 18 nuværende og tidligere elever blev hædret med legater.

Traditionen tro handlede legatuddelingen ikke kun om faglige præstationer, men også om menneskelige kvaliteter, engagement og evnen til at gøre en forskel for fællesskabet.

Fonde, virksomheder og foreninger uddelte i alt 120.500 kroner til overraskede og glade modtagere.

Blandt giverne var Fonden for H.K. Samuelsen Shipping & International Spedition, Sydbank Fondens Rejselegat, Jytte og Eilif Ølgaard Frederiksens Legat for handelsstuderende, Sønderjyllands Revision samt Business College Syds Personaleforening og Elevfond.

Den festlige dag blev undervejs krydret med fællessang, og da Kim Larsens ‘De smukke unge mennesker’ lød som en af de sidste sange, var det svært at forestille sig et mere passende soundtrack til afslutningen på dagen.

Efter uddelingen af eksamensbeviser og legater fortsatte fejringen ved en reception, hvor studenter, familier og medarbejdere kunne ønske hinanden tillykke og nyde de mange store øjeblikke sammen.

For de 149 studenter er gymnasietiden nu et afsluttet kapitel. Men som dagens talere mindede dem om, er det først nu, at næste kapitel for alvor begynder.