Claus Klaris: Nu gælder det

19. november 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat Claus Klaris, Venstre, skriver:

Valgkampen er næsten slut. Nu gælder det. Det er helt op til jer vælgere i hele Sønderborg at afgøre, hvor fremtrædende en rolle jeg får i det nye byråd. Det har været nogle spændende og udfordrende måneder for mig som ny i politik. Valgkampen har lært mig meget om, hvor engagerede I er i vores kommune og fremtiden uanset om bopælen er Dybbøl, Nordborg, Gråsten, Kværs, Augustenborg, Broager eller Sønderborg.

Hver eneste samtale med jer og de politiske debatter har også bestyrket mig i, at jeg som en del af Venstre kan være med til at gøre en markant forskel for Sønderborg de næste mange år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Claus Klaris er klar til at tage imod dit kryds.

Claus Klaris er klar til at tage imod dit kryds.

Jeg er gået til valg for at:

·      Skabe vækst i Sønderborg Kommune; Ved at gøre kommunen attraktiv for erhvervslivet (nyetableret såvel som de etablerede virksomheder) samtidig med at den enkelte borger og familie skal opleve tryghed i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

·      Arbejde for et dynamisk og visionært uddannelsesmiljø for vores børn og unge. Både i folkeskolen og ungdomsuddannelser. Et miljø der skal være med til at skabe yderligere tiltrækning til kommunen og tilfredshed for dem, der bor her nu.

·      Sikre moderne og fleksible rammer for idrætten – så vi gennem bevægelse sikrer at alle får mulighed for at dyrke idræt uanset alder. Herunder vil jeg arbejde for det det frivillige arbejde og støtte de ildsjæle, der er dagligt yder en stor indsats for vores kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

En stor tak til min kampagnegruppe og jeres enorme indsats. Tak til min familie for den store støtte og tålmodighed. Tak for opbakningen under valgkampen og de mange positive tilkendegivelser – Tak for Jeres personlige stemme tirsdag!