Cyklekampagnedeltagere sluttede sammen på IHS

13. juni 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag var der både præmier og klapsalver til en række af de cyklister, der har været med i cyklekampagnen: Vi Cykler til Arbejde – og Sundhedsudvalgets formand, Helge Larsen kunne give holdene nogle ord med på vejen.

“Nogle af jer har deltaget før og for andre er det første gang, men jeg håber, at I har opdaget, at cykling er en fri motionsform, hvor alle former for cykling tæller”, siger Helge Larsen til de godt 300 cyklister, der kom til afslutningsseancen på idrætshøjskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I fredags sendte jeg en flok børn og ansatte fra Alrunen afsted på cykler mod Amsterdam og en af drengene fortalte mig, at synes, det er herligt at cykle. Han fortalte, at han droppet både hash og slagsmål og faktisk er begyndt at passe sin skole også og er blevet ti kilo lettere, så cykling kan bruges til mange ting”, siger Helge Larsen.

“Cykling giver nemlig energi og dermed bedre trivsel”, siger han og fortæller så, at 825 personer har deltaget i cykelkampagnen.

Sammenlagt blev der i maj måned cyklet 144. 247,500 kilometer af deltagerne mod 95. 502, 880 sidste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Holdet fra Danfoss kørte 13. 087 kilometer og vinder en Kok Amok-dag på Handelsskolen i Mommark”.

2. præmien er en Eventdag på IHS, hvor der skal snakkes om, hvilken form for teambuilding der foretrækkes.

“Og det er et hold fra Linak, der vinder med 11. 978 kørte kilometer”, siger Helge Larsen.

Herefter blev der trukket lod blandt holdkaptajnerne, hvor det blev Broager Sparekasses kaptajn, der fik sig en ekstra cykel.

Flere hold vandt også en lodtrækningspræmie og samtlige deltager kunne nyde et fantastisk foredrag med selveste Chris MacDonalds om motivation., hvor der blev sagt en del om køer på isen, kovendinger, egoisme og mange andre ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

billeder