Dejlig stemning ved Kærbos støttefest

3. juni 2018 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag var der Støttefest for Afrika hos det socialpsykiatriske botilbud Kærbo på Kær, hvor der kom en lind strøm af besøgende, som lyttede til de forskellige orkestre, der stille gratis op for at give en hånd til Kærbo og stedets brugere. De fandt også tid til en runde på loppemarkedet og et besøg i boderne.

“Jeg synes, der har været pænt med gæster, men hvor meget der er solgt for på loppemarkedet og i vores bod, tør jeg ikke gætte på. Mange har betalt med MobilePay”, siger Kærboleder Anne Grethe Scharbach til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kærbomedarbejder Linda Christensen Paulsen forklarer lotterisælger Per Jacobsen, hvad hun mener om hans garanti for gevinst.

Alle og enhver kan melde sig ind i Kærbos støtteforening og et års medlemskab koster kun 30 kroner.

“Der er faktisk ret mange af festivalgæsterne, der har meldt sig ind og det er jeg glad for. Pengene går nemlig til vores skolebyggeri i Afrika”, siger Per Jacobsen, der er bruger på Kærbo.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har været med i Afrika otte gange og nyder at se, hvordan alting går fremad”, siger Per Jacobsen til SønderborgNYT.

En betydelig gevinst ved Afrika-rejserne er, at rigtigt mange af Kærbos bruger slipper al eller en stor del af medicinen dernede – og de fleste er stadighelt medicinfri efter flere år.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...