Der er plads til flere til BørneTouren

27. april 2022 Tour de France Skrevet af: Ole Kæhler

Allerede søndag den 1. maj tages der i Sønderborg forskud på festlighederne, når 200 børn og unge i alderen 3-15 år prøver kræfter med et rigtigt cykelløb. Løbet foregår på Nørre Havnegade i Sønderborg. Nørre Havnegade og Havbogade spærres fra 10-17.

Egentlig var der kun udbudt 200 startnumre, men arrangøren har valgt at lade tilmeldingen stå åben, fordi der er medaljer, goodiebags og plads til flere. Forældre kan således stadig nå at tilmelde deres børn til løbet helt frem til selve løbsdagen. Dog er der lukket for tilmeldinger for de 5-7 årige, som nu tegner sig for næsten halvdelen af de tilmeldte, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

På løbsdagen bliver børnene sendt afsted i mindre grupper efter alder, ligesom distancen også varierer fra 0,8 km. til 7,2 km. Borgmester Erik Lauritzen sender de 3-4 årige afsted kl. 14.00, og kl. 14.20-14.30 overrækker han sammen med formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Jesper Smaling medaljer til børnene, efterhånden som de kommer over målstregen.

Cykelløbet er i sig selv en fantastisk oplevelse for de børn, der deltager, med motion, fællesskab og positive oplevelse med at cykle sammen med andre. Samtidig er det en unik mulighed for at cykelklubberne kan komme i kontakt med potentielle nye unge medlemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cykelløbet foregår på en 0,6 km rute på Nørre Havnegade i Sønderborg. Start og mål ved MultiKulturhuset.

Man tilmelder sig HER PÅ SPORTSTIMING.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...