Det kræver to kursusforløb at blive uddannet til frivillig brandmand

Arkivfoto
Arkivfoto
20. januar 2023 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis du går og drømmer om at blive frivillig brandmand, så du kan være med til at slukke brande, redde mennesker, der sidder fastklemt i biler og mange andre ting, så skal du indstille dig på, at der vil gå noget tid fra du kommer med i et af de frivillige brandværn til du er klædt på til at løse de opgaver, der følger med den frivillige indsats.

“Når de frivillige på en brandstation vil have en ny frivillig med på holdet, så sikrer de, at han eller hun kan nå frem til brandstationen på fire minutter. Når alarmen går, så skal der være et køretøj der ruller indenfor fem minutter og der skal lige være et minut til at hoppe i uniformen”, siger Jan-Erik Rasmussen, som er operativ leder hos Sønderborg Brand og Redning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Brand og Redning sikrer sig, at nye frivillige brandmænd har en helbredsattest og det lokale frivillige brandværn giver den nye en uniform og det lille apparat, som alarmerne kommer på og så kører de med på udrykningerne som observatører.

“Observatører har en vest på, så holdlederen tager hensyn og kun giver dem simple opgaver”, siger Jan-Erik Rasmussen til SønderborgNYT.

Grunduddannelse i foråret

I begyndelsen af hvert år samles der et hold nye frivillige brandmænd på et grundkursus, der samlet tager 74 timer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når de har det, så må de køre vores biler – hvis de altså har stort kørekort – og de må lægge slanger ud. Faktisk må de ret meget, men de må ikke gå ind i bygninger før de har været gennem funktionsuddannelsen”, siger Jan-Erik Rasmussen.

På funktionsuddannelsen lærer de frivillige brandmænd røg- og kemikaliedykning og de lærer at få folk gjort fri, når de er klemt fast i en bil.

Funktionsuddannelsen ligger typisk i efteråret.

“Når der er et kursus om efteråret og et først på året, så handler det om, at vi skal samle et hold på 10 mand. Nogle gange er der 10 lokale og andre gange går vi sammen med Beredskab Sønderjylland”, siger den operative leder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Holdes hele tiden skarpe

De frivillige brandværn har 24 timers vedligeholdelse af færdighederne om året.

Eksempelvis har Augustenborg/Bro Frivillige Brandværn 12 forskellige øvelser om året – og de laver oven i købet to af hver øvelse for at sikre, at alle har mulighede for at deltage.

Du kan også melde dig som frivillig brandmand – det kan du læse mere om på hjemmesiden Bliv Brandmand Nu.dk

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...