DM-klar: ES Brolægger og Entreprenør fra Sydals er finalist ved Årets Håndværker 2018

2. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Siden 2008 har ægteparret Erik og Jeanette Skovmand drevet ES Brolægger og Entreprenør. Derfor markerer dette år brolæggervirksomhedens også et 10 års jubilæum, der også kan få følgeskab af prisen som Årets Brolægger ved Årets Håndværker 2018, et awardshow, der ifølge Erik og Jeanette Skovmand har stor betydning for virksomheden:

Det betyder rigtig meget for firmaet at være finalist. Det er jo et tegn på, at kunderne føler at, kvaliteten har været i orden og at vores firma leverer et godt stykke arbejde, siden vi er kommet så langt som til finalen”, siger Erik og Jeanette Skovmand i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finalepladsen er dog ikke helt ny for ES Brolægger og Entreprenør, der også sidste år var finalister og i 2016 løb med prisen som Årets Brolægger.

I finalen for tredje år i træk

Når ES Brolægger og Entreprenør møder op til det store Årets Håndværker-show den 5. april, er det for tredje gang i træk. Det er en bedrift, der må tilskrives professionalisme og virksomhedens værdigrundlag, som består i at ramme den højeste kvalitet på alle opgaver og sikre effektivt arbejde inden for de aftalte betingelser og tidsrammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samme egenskaber har sikret virksomheden over 100 fantastiske anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk, hvilket Erik og Jeanette Skovmand er stolte af:

”Vi kommer fra en lille by, så når private kunder, store virksomheder og det offentlige sætter flotte ord på vores arbejde, er det stort for os”, siger 10års-jubilarerne Erik og Jeanette Skovmand.

Anmeldelserne på anmeld-haandvaerker.dk har – foruden prisen som Årets Brolægger i 2016 – sikret ES Brolægger og Entreprenør en velfortjent Elite-smiley som et flot bevis på yderst professionel opgaveløsning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om virksomheden HER

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...