Efterværn for voldsramte fik penge fra Trygfonden

Centerlederen og Mikkel Linnet. Foto: Ole Kæhler
Centerlederen og Mikkel Linnet. Foto: Ole Kæhler
3. maj 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag havde Sønderborg Kvinde- & Krisecenter besøg af Mikkel Linnet fra Trygfondens regionale råd – og det var et besøg, der glædede centerleder Maybritt Kay Hinrichsen – mest fordi gæsten havde 80.000 kroner med.

“Jeg har taget lidt penge med og vil fortælle, at vi i Trygfonden gerne vil støtte jeeres arbejde for voldsramte kvinder og deres børn og jeg vil sige tak til de frivillige i centres efterværn. Det gør et både godt og vigtigt arbejde”, sagde Mikkel Linnet i forbindelse med overrækkelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når I hjælper andre til at blive trygge, så bliver de bedre i stand til at være noget for sig selv og for andre”, sagde han og tilføjede, at Trygfonden deler omkring 21 millioner kroner ud årligt alene i Syddanmark og på landsplan løber det op i cirka 800 millioner.

Donationen gives til Efterværnet, som er for kvinder og deres børn, som har brudt med den vold, de var udsat for. Nogle har haft et ophold på et krisecenter, nogle har haft et ambulant forløb på et krisecenter og andre har brudt med volden på egen hånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Efterværnet, som drives af frivillige, tilbyder gruppeforløb to gange om måneden, hvor kvinder og deres børn kan mødes med andre kvinder og børn, der har oplevet og levet i vold i nære relationer. Mange oplever at de skal starte forfra, når de forlader det voldelige forhold, måske skal de bosætte sig i en anden by, finde nyt job, måske uddannelse og starte forfra med at bygge et nyt hjem op, samt skabe sig et netværk”, sagde Maybritt Kay Hinrichsen.

I Efterværnet kan kvinderne og deres børn deltage i sociale aktiviteter, i faglige oplæg, i gruppesamtaler og i en årlig ferietur. Formålet er at give kvinderne og børnene et netværk bl.a. for at forebygge ensomhed, få sociale relationer og møde andre som forstår kompleksiteten i hvor omfattende og enerverende vold er i nære relationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Donationen som Sønderborg Kvinde- & Krisecenter har søgt og modtager i dag fra Trygfonden, kommer til at blive brugt til fælles aftensmad to gange om måneden, en tur i biografen, legeland, bowling. Donationen skal også bruges til, at kvinderne tilbydes gruppesamtaler med en psykolog og vi håber på at vi i fremtiden også kan tilbyde børnene gruppesamtaler med en psykolog eller terapeut. Og så er der et stort ønske om at kvinderne, børnene og de frivillige sammen skal på en ferietur et sted i Danmark i fire dage”.

28. maj 2024 Sport

Seks fodboldrenge skal til DBU Talenttræning

28. maj 2024 Sport

Seks U13-drenge fra FC Sønderborg skal til DBU Talenttræning i morgen, onsdag. De talentfulde spillere har vist stor træningsparathed og dedikation, og de er nogle fantastiske kammerater, der altid går foran både til kamp og træning. Deres hårde arbejde og stærke sammenhold har virkelig båret frugt, og vi glæder os til at se dem udvikle […]

Læs mere...