En halv million kroner til Sønderborg Iværksætter Service

5. november 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det bliver nu muligt for Sønderborg Iværksætter Service at sætte endnu mere turbo på udviklingen af iværksætterstøtte i Sønderborg-området. Bitten og Mads Clausens Fond har besluttet at give 500.000 kroner til arbejdet.

Fonden bidrager gerne til iværksætterkulturen i lokalområdet, siger Peter Mads Clausen.

Fonden bidrager gerne til iværksætterkulturen i lokalområdet, siger Peter Mads Clausen. Foto: Ole Kæhler

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Sønderborg Vækstråd i en pressemeddelelse.

”Det ligger både bestyrelsen i fonden og familien Clausen meget på sinde at bidrage til, at iværksætterkultur og start af nye virksomheder fremmes mest muligt. I lyset af de fremadrettede tiltag og den professionalise-ring, der er sket med Sønderborg Vækstråds oprettelse af Sønderborg Iværksætter Service, har vi besluttet, at vi vil kvittere med en donation på 500.000 kroner”, siger fondens formand, Peter M. Clausen i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Iværksætter Service har som opgave at samle al støtte til iværksætteri i Sønderborg-området, så alle typer iværksættere kan blive hjulpet og støttet bedst muligt. Det gælder uanset, om man har ideen til den næste milliardindustri, gerne ser sin opfindelse blive realiseret i et samarbejde med andre, vil åbne en ny butik eller bare ganske simpelt ønsker at få foden under eget bord.

”Vi er stadig i en udviklingsfase, men der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vores ambitioner er meget store. Vi ønsker ganske enkelt at gøre Sønderborg-området til det bedste sted at starte egen eller ny virksomhed. Med de nye midler fra Bitten og Mads Clausens Fond kommer vi endnu et skridt nærmere målet. Det er et privilegium for vores område, at vi har stærke, lokalpatriotiske fonde og virksomheder, der ønsker at bidrage”, siger direktør for Sønderborg Vækstråd, Ole Daugbjerg

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...